Gå til hovedindhold

Hvad associerer du isolering med?

Der er mange aspekter, der skal tænkes ind, når man vurderer et isoleringsmateriales kvalitet. Eleverne associationsbrainstormer - hvad tror de, man skal tænke på, når man skal vurdere, om man vil benytte et isoleringsmateriale?

Aktivitetsvejledning

Eleverne arbejder i grupper. De skyder helt umiddelbart fra hoften og laver en ‘associationsbrainstorm’. Hvad tror de, man skal tænke på, når man skal vurdere et isoleringsmateriales kvalitet?

Find vejledning til associationsbrainstorm.

En associationsbrainstorm tager udgangspunkt i såkaldte ‘ordkort’. Herunder finder du inspiration til ord, du kan sætte på jeres ordkort:

  • Varmeledning
  • Tykkelse
  • Brandbart
  • Fugt
  • Skadedyr
  • Svampe
  • Giftige stoffer
  • Bæredygtigt
  • Installering
  • Holdbarhed
  • Udseende
  • Lugt

Forklaring

Graden af isoleringsevne afhænger af varmeledningsevnen, men også af materialets tykkelse. Der er flere faktorer, der spiller ind, når man skal bedømme, hvor godt et isoleringsmateriale er:

  • Brandsikkert - er det brandhæmmende?
  • Absorptionen - opsuger det fugt, eller transporterer det fugt? Det skal ikke holde på fugtigheden.
  • Angreb - kommer der nemt skadedyr, insekter eller svampe i isoleringsmaterialet?
  • Giftigt indhold - Indeholder det giftige stoffer?
  • Bæredygtighed - er produktionen bæredygtig, herunder CO2-belastningen?
  • Installering - er det nemt at installere?
  • Holdbarhed - hvor lang er den?
  • Udseende - skæmmer det ens hus?
  • Lugt - lugter/dufter materialet af noget?