Gå til hovedindhold

Hvordan smager du?

Elev med blå tunge. © Carsten Andersen for Astra

Hvorfor mon?

  • Findes der andre grundsmage end salt og sødt?
  • Hvad betyder de andre sanser for smagssansen?
  • Hvorfor kan man ikke smage lige så meget i rummet, som når man er på jorden? 

Inden du starter

Hvor meget vil du lave?

Dette forsøg er delt i to dele. Første del fokuserer på fire af de forskellige grundsmage: sødt, salt, surt og bittert – Her skal eleverne smage på forskellige opløsninger. Anden del fokuserer på smagssansen i samspil med de andre sanser – Her skal eleverne smage på forskellige ting, mens de f.eks. holder sig for næsen eller har bind for øjnene.

Tag stilling til, om eleverne skal lave et eller begge forsøg

Alderstilpasning

Forsøgene kan gøres mere eller mindre selvkørende for eleverne, afhængigt af klassetrin. Udskoling og ungdomsuddannelser kan således kører forsøgene selv, mens mellemtrinet og indskolingen skal have mere vejledning.

Fødevaresikkerhed og -allergi

Forklar eleverne betydningen af fødevaresikkerhed. Vær opmærksom på, at opbevare fødevarerne korrekt. Vær desuden opmærksom på, om nogle af eleverne har fødevareallergi.

Spar tid

Du kan lave blandingerne til første delforsøg på forhånd.

Sådan gør du

Første delforsøg – de forskellige smage

  1. Eleverne undersøger deres tunger med spejlet og forstørrelsesglasset. De skal notere, hvad de ser og føler.
  2. Hver gruppe indsamler 4 kopper, 4 pipetter og en sort tuschpen.
  3. Hver gruppe mærker kopperne 1-4.
  4. Hæld opløsningerne fra hver beholder i de mærkede kopper.
  5. En elev i hver gruppe foretager smagningen, og en anden kan give testopløsningen. De kan skiftes til at være smagsdommere. Pas på, at de ikke blander pipetterne sammen.
  6. Hver smagsdommer stikker tungen ud, modtager omkring 4 til 5 dråber af væsken på tungen, og efter et par sekunder angiver de, hvad de kan smage.
  7. Eleverne skal skylle munden mellem hver smagning
  8. Diskuter i slutningen af eksperimentet, hvilke smage de var i stand til at identificere. 

I rummet kan astronauterne ikke lugte noget, undersøg, hvordan de forskellige sanser påvirker smagen.

  1. Opdel klassen i Besætning A: smagsdommere - og Besætning B: dem, der vil hjælpe med forberedelse af fødevaren.
  2. Bed eleverne om at danne grupper på 2 og at sidde med passende afstand fra hinanden, så smagningen kan begynde.
  3. En elev har bind for øjnene (Besætning A), og en giver mad (Besætning B) og kan nedskrive observationerne.
  4. Besætning A, som nu har bind for øjnene, holder sig for næsen og stikker tungen ud. En lille mængde mad placeres på tungen og flyttes langs mundens overflade. Umiddelbart bagefter, skal Besætning A slippe sin næse. Besætning A sammenligner smagens intensitet, når næsen er klemt sammen med næsen, når den er sluppet. [Bemærk: Mind eleverne om, at de ikke må sluge, indtil næsen er blevet sluppet].
  5. Observationerne noteres. Munden skylles med vand, der sluges, og det næste mademne tilbydes.
  6. For væsker skal du bruge en pipette til forsigtigt at sprøjte 4 til 5 dråber over tungens overflade eller tilbyde med en kop for at tage en tår.
  7. Resultaterne kan sammenlignes, når næsen er åben og næsen er lukket, så der drages konklusioner om forholdet mellem lugte- og smagssansen.
  8. Eleverne sammenligner med oplevelserne i de andre grupper. 

Hvad tror du?

  • Hvordan tro du man smager?
  • Hvor mange grundsmage kender du?
  • Hvordan tror du de andre sanser spiller ind, når det kommer til at smage?
  • Er der situationer på Jorden, hvor din krop kan ændre sig, så de påvirker, hvordan du smager (Forkølelse, allergi mv.)?
  • Tror du, man oplever smag anderledes på rumstationen?
  • Tror du, man oplever duft anderledes på rumstationen?
  • Hvorfor tror du, at de fleste astronauter tilsætter krydderier til deres rummad?

Forklaring

I første delforsøg undersøger vi, ved hjælp af opløsninger, fire forskellige grundsmage. Når du kigger på din tunge, bør du kunne se små knopper – disse er smagsløg (kaldet papiller), som indeholder smagsreceptorerne. Der er fem grundsmage: Sødt, som f.eks. almindelig sukker. Surt, som citrusfrugter. Salt (køkkensalt). Bitter, som produceres af koffein eller kinin. Det er de smage vi smager i første delforsøg. Den femte smag kaldes umami (krydderi på japansk) og findes i smage, såsom balsamicoeddike og ketchup.

I andet delforsøg undersøger vi de forskellige sansers påvirkning af smagssansen. Ved at smage forskellige fødevarer uden brug af andre sanser, undersøger vi de forskellige sansers påvirkning af smagen. Det kan variere fra person til person hvor man smager hvad på rungen, og hvor intenst man opfatter de forskellige smage.

Temarelation

Astronauternes smagsløg er ikke så effektive, når de er i rummet. Det skyldes, at væsker i kroppen påvirkes af de reducerede tyngdekraftforhold (også kaldet væskeforskydning). I rummet er væsken fordelt ligeligt i kroppen. Denne forandring kan ses de første par dage i rummet, hvor astronauterne har oppustede ansigter. Det føles som en slem forkølelse og kan forårsage, at smagen på kort sigt påvirkes. Efter et par dage udlignes væsken, når den menneskelige krop tilpasser sig. Lugtesansen er vigtig for at kunne smage mad. Når fødevarer synes ikke at smage af noget, beder astronauterne om smagspræparater, som f.eks. stærke sovse. 

Kilde

Forsøget er udviklet som en del af projektet ”Rumrejsen 2015”, der er et nationalt formidlingsprojekt i anledning af den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation i september 2015. Se mere på www.rumrejsen.dk/tilundervisning

Tycho Brahe Planetarium & Mission X (link til mission X’s hovedside: http://trainlikeanastronaut.org/da)