Gå til hovedindhold

Lav miljøvenligt plastik

Hvorfor mon?

  • Hvor bruger vi plast henne?
  • Hvad er fordelene ved at bruge plast frem for andre materialer?
  • Hvad er ulemperne ved brugen af plast?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • Kartoffelmel
  • Glycerin (hedder også glycerol)
  • Vand
  • Husholdningseddike
  • Ske
  • Målebæger
  • Varmeplade/kogeblus
  • 3 syltetøjsglas
  • Almindeligt jord fra haven
  • Små forme til at hælde den flydende plastikblanding op i. Formene skal kunne tåle varme, så brug fx bageforme.
  • Cyllinderglas/gryde

Bemærk: Du skal bruge ca. 30 minutter til selve fremstillingen. Herefter skal plasten ligge i jord i 2-3 uger. Opfølgningen kræver yderligere 30 minutter til undersøgelse og diskussion.

Sikkerhed:
Der foregår opformering af mikroorganismer fra jorden, og beholderne må derfor ikke åbnes igen. Plasten er varm og klistrende og kan give brændemærker, hvis man ikke passer på.

Tip til indkøb:
Glycerin fås i byggemarkeder og kosmetikbutikker.

Pris pr. forsøg:
12 kr.

Sådan gør du

  1. Afmål 60 ml vand og hæld det op i cylinderglasset.
  2. Tilsæt 40 ml kartoffelmel.
  3. Tilsæt 1 tsk. glycerin.
  4. Varm blandingen meget langsomt op, og rør rundt (husk også at røre rundt i bunden af blandingen).
  5. Når blandingen begynder at blive tyktflydende, skal du tilsætte 1,5 tsk. husholdningseddike.
  6. Når blandingen er blevet til gelé, skal du hælde blandingen ud i de valgte forme. Dette skal gøres i en vask!
  7. Nu har du lavet dit eget plast. Lad det nyfremstillede plast stå til tørre i nogle dage og vend det undervejs, så det kan tørre hurtigere på begge sider.

Når plasten er tør, kan du begynde at undersøge den:

  1. Fyld almindeligt jord i to syltetøjsglas.
  2. Put dit hjemmelavede bio-plast i det ene syltetøjsglas (glas 1) og almindeligt plast, fx fra en plasticpose, i det andet (glas 2).
  3. Fyld det 3. glas op med almindeligt postevand og tilfør også bio-plast her.
  4. Lad syltetøjsglassene stå i 2 uger.

Når de to uger er gået, skal du undersøge indholdet glassene.

Se, hvordan andre har gjort
Emilie og Magnus fra 8.C på Ravnsholtskolen vandt en flot 2. plads i Testotekets filmkonkurrence i 2013. De havde lavet en film over forsøget her. Se den flotte film på Skoletube ved at følge linket her

Hvad tror du?

  • Er der forskel på, hvad der er sket med det almindelige plast, og hvad der er sket med bio-plasten?
  • Hvordan skaffer vi os af med plast, når vi ikke skal bruge det mere?
  • Hvor mener du, vi kan erstatte normal plast med bio-plast?
  • Hvem kan være interesserede i, at vi fortsat bruger olie fra undergrunden?

Forklaring

Den bio-plast, du har fremstillet, består hovedsagligt af det samme stivelse, som findes i kartofler (det kommer fra kartoffelmelet). Når stivelsen bliver varmet op sammen med vandet, opløses det og blandingen bliver tyktflydende. Det gør den, fordi de lange stivelsesmolekyler danner et net.

Når vandet tørrer væk, (fordamper) vil stivelsesmolekylerne lægge sig endnu tættere, og plasten vil så blive hårdere. Glycerinen bliver tilsat for at gøre plasten lidt bøjelig.

Bio-plast er lavet af stivelse, som kommer fra naturen, og det kan derfor også lettere nedbrydes i naturen. Nedbrydningen sker ved, at mikroorganismer som bakterier og svampe spiser bio-plasten og derved omdanner den til energi. Nedbrydningen af bio-plasten sker hurtigere end nedbrydningen af normal plastik. Hvis ikke bio-plasten bliver nedbrudt i naturen, er det muligt at genanvende den til nye formål.

Planter producer glukose (sukker) som et led i fotosyntesen. Når der ikke er behov for at oplagre glukosen, kan planten danne stivelse. Sådan foregår det fx i kartoffelknolde i kartoffelplanten. I kartoflerne bliver glukosen bundet sammen i lange stivelseskæder, og det er dem, vi udnytter her i forsøget. Plast består nemlig af lange molekylekæder.

Fotosyntesen er uden tvivl den vigtigste biologiske proces på jorden. Ved fotosyntesen bruger planterne energi fra Solen til at omdanne kuldioxid (CO2) og vand (H2O) til glukose (sukker) og Ilt (O2). Denne proces udføres af grønne planter, alger og nogle få bakterier. Alle levende organismer skal bruge ilt for at kunne leve. Ved den proces, der kaldes respiration, omsættes glukose (sukker) og ilt (O2) til kuldioxid (CO2), vand (H2O) og energi. (Se evt. forsøget Fotosyntese på testoteket.dk)

Temarelation
I daglig tale siger vi plastik, men et mere korrekt ord er "plast". Plastik og plast er derfor det samme. I dag fremstilles plast ud fra mineralolie, som hentes fra undergrunden. Problemet med olien er, at det ikke kan fornyes. Når olien slipper op, er det slut med plast, som vi kender det. Eksperter forudser, at dette vil ske om ca. 40 år, og så er der ikke noget andet, vi kan bruge i stedet for. Et andet problem er, at den plastik, der fremstilles fra olie, har svært ved at blive nedbrudt i naturen og derfor forurener. Forskning åbner imidlertid muligheder for miljøvenligt bio-plast. 

Plast udgør en vigtig rolle i forskellige maskiner. Plast bruges ofte i maskiner til at erstatte metal, fordi det er billigere at producere og vejer mindre. Mange maskiner bruger plast som skærme eller covers, f.eks. på mobiltelefonen eller instrumentbrættet i en bil. De fleste plastprodukter laves i dag ud fra ikke-genanvendeligt plast, som ender på forbrændingen i stedet for at bliver genbrugt. Dette er et stort spild og fører derudover til udledning af CO2 (drivhusgasser). Hvis man kunne erstatte normal plast med bio-plast, som kan genbruges, ville vi kunne nedsætte CO2-udslippet og skåne miljøet mere.

Som vist er bioplasten ikke lige så holdbar som almindeligt plast, og vil derfor ikke kunne erstatte normal plast på alle områder. Men der er masser af steder, hvor man kan erstatte det normale plast, f.eks til skraldeposer, bestik og emballage til frugt og grøntsager.

Elevvejledning

Plastik findes over alt i vores hverdag og vi bruger det i et utal af varer – fra emballage til mobilcovers. I daglig tale siger vi plastik, men et mere korrekt ord er ”plast”. Plastik og plast er derfor det samme. I dag fremstilles plast ud fra mineralolie, som hentes fra undergrunden. Problemet med olien er, at det ikke kan fornyes. Når olien slipper op, er det slut med plast som vi kender det. Eksperter forudser, at dette vil ske om ca. 40 år. Et andet problem er, at den plastik der fremstilles fra olie har svært ved at blive nedbrudt i naturen og derfor forurener.

Forskning åbner imidlertid muligheder for miljøvenligt bio-plast. I dette forsøg skal du fremstille bio-plast ud fra materialer, der kan fornyes. Du skal også vurdere kvaliteten af det fremstillede plast og teste, om det er nedbrydeligt i naturen.

  • Hvor bruger vi plast henne?
  • Hvad er fordelene ved at bruge plast frem for andre materialer?
  • Hvad er ulemperne ved brugen af plast?

Du skal bruge

  • Kartoffelmel
  • Glycerin (hedder også glycerol)
  • Vand
  • Husholdningseddike
  • Ske
  • Målebæger
  • Varmeplade/kogeblus
  • 3 syltetøjsglas
  • Almindeligt jord fra haven
  • Små forme til at hælde den flydende plastikblanding op i. Formene skal kunne tåle varme, så brug fx bageforme.
  • Cyllinderglas/gryde

30 minutter til selve fremstillingen. Herefter skal plasten ligge i jord i 2-3 uger.

Opfølgningen kræver yderligere 30 minutter til undersøgelse og diskussion.

Sådan gør du

  1. Afmål 60 ml vand og hæld det op i cylinderglasset.
  2. Tilsæt 40 ml kartoffelmel.
  3. Tilsæt 1 tsk. glycerin.
  4. Varm blandingen meget langsomt op, og rør rundt (husk også at røre rundt i bunden af blandingen).
  5. Når blandingen begynder at blive tyktflydende, skal du tilsætte 1,5 tsk. husholdningseddike.
  6. Når blandingen er blevet til gelé, skal du hælde blandingen ud i de valgte forme. Dette skal gøres i en vask!
  7. Nu har du lavet dit eget plast. Lad det nyfremstillede plast stå til tørre i nogle dage og vend det undervejs, så det kan tørre hurtigere på begge sider.

Når plasten er tør, kan du begynde at undersøge den:

  1. Fyld almindeligt jord i to syltetøjsglas.
  2. Put dit hjemmelavede bio-plast i det ene syltetøjsglas (glas 1) og almindeligt plast, fx fra en plasticpose, i det andet (glas 2).
  3. Fyld det 3. glas op med almindeligt postevand og tilfør også bio-plast her.
  4. Lad syltetøjsglassene stå i 2 uger.

Når de to uger er gået, skal du undersøge indholdet glassene.

 

Kilde

Biotech Junior Academy

Læringsmål og Fælles Mål

  • Fællesfaglige fokusområder
    • Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget