Gå til hovedindhold

Lydbølgedetektor

Hvorfor mon?

  • Hvad er lyd?
  • Hvad bruger vi lyd til?
  • Er der lyd i rummet?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • En laser (farve er ligegyldigt)
  • Stabilt rør ca. 5 cm i diameter og 5 cm i længden
  • Plasthandsker (engangshandsker i latex)
  • Tape/elastik
  • Lim
  • En CD

Sikkerhed:
Vær forsigtig med laseren. Lasere kan skade øjne, hvis man bliver belyst i øjet. Læreren bør selv vurdere, om eleverne kan arbejde med laser alene.

Pris pr. forsøg:
40 kr.

Tip til indkøb:
Billige lasere kan købes i 10-krones butikker.

Sådan gør du

  1. Klip handsken op så du kun har et enkelt lag plast. Giv den anden halvdel til en anden gruppe.
  2. Sæt det enkelte lag plast ned over enden af røret.
  3. Glat det ud. og tape det fast - glat det ikke for stramt.

  1. Klip en lille firkant ud af CD'en på 1 x 1 cm.
  2. Lim det firkantet stykke CD fast i centrum af plasten.

  1. Sæt laseren fast, så den lyser konstant ind på spejlet.

  1. Placér lydbølgedetektoren, så den spejler laseren ind i en væg.
  2. Råb/snak ned i røret, mens du holder øje med laserstrålen på væggen – hvad sker der?
  3. Er der nogen systematik i, hvordan strålen bevæger sig i forhold til, om du råber/snakker i røret?

Hvad tror du?

  • Hvordan opfanges lyden af lydbølgedetektoren?
  • Hvordan virker en mikrofon?
  • Hvordan virker en gammeldags grammofon?

Forklaring

Lyd skabes, når en bevægelig del vibrerer, og derfor starter lydbølger, som kan rejse gennem luftens molekyler. Når vi taler, vibrerer vores stemmelæber og sender lydbølger ud i luften. Lyde er som regel ikke kraftige nok til, at vi mennesker kan mærke dem, men det kan lydbølgedetektoren, da den udspændte plast er meget følsom over for lydbølger. Latexhandsken vil derfor vibrere i takt med lyden og omdanne lyden til mekanisk bevægelse. Når latexhandsken vibrerer vil spejlet vibrere, hvilket bøjer laserstrålen, så man kan se det med øjet. Det samme sker i øret, hvor det er trommehinden, der laver lyden om til mekanisk bevægelse, som øret så kan opfange som lyde, vi kan høre.

Lyd kan beskrives som svingninger. Antallet af svingninger pr. sekund angives i enheden Hertz (Hz), hvilket betyder, at ved en lyd på 30 Hz svinger membranen i højttaleren frem og tilbage 30 gange i sekundet. Mennesker kan høre lyd mellem ca. 20 Hz – 20.000 Hz. Når frekvensen kommer over 20.000, betegnes lyden som ultralyd. Ultralyd bruges blandt andet på hospitalerne til at lave ultralydsscanninger, der giver et to-dimensionelt billede af indre organer eller af et foster. Dyr som fx flagermusen kan høre ultralyde, de bruger dem til at orientere sig efter. Det kaldes ekkolokation. 

Temarelation
Luft indeholder luftmolekyler, og lyd bevæger sig via disse luftmolekyler. Lyd kan derfor ikke bevæge sig i et vacuum (lufttomt rum). Hvis man lavede forsøget ude i rummet, vil dette ikke virke, fordi der er vacuum. Vind kan bøje lyden, så den enten bliver dæmpet eller forstærket. Dette kan fx give problemer ved udendørskoncerter, fordi man ikke er i stand til at kontrollere lyden over det hele.

Kilde

Fysikbasen.dk

Læringsmål og Fælles Mål

  • Fællesfaglige fokusområder
    • Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår