Gå til hovedindhold

Big Bang - Spor 2

Naturvidenskabsfestival deltager som arrangør på Big Bang Konferencen 2021 og vi glæder os helt vildt til at præsentere en masse spændende oplæg og workshops på spor 2.

Se hele programmet på Big Bang konferencens hjemmeside

Onsdag den 24. marts
Scene: Naturen - Spor 2
Ud i det vilde blå med Naturvidenskabsfestival

Vært: Ea Eskildsen, Astra

10.00 - 10.30 - Del 1 af 3: Naturvidenskabsfestival med et formål
Få et indblik i alle de måder, man kan holde festival på. Vi løfter også sløret for hvad der er nyt for årets Naturvidenskabsfestival.
Oplægsholdere: Ea Eskildsen og Elzebeth Wøhlck, Astra
Gæster: Lene Vestergaard, Karensmindeskolen og Pia Halkjær Gommesen, Faaborg Gymnasium

10.45 - 11.00 - Del 2 af 3: Fang Løbebillerne
Tag med på ekspedition sammen med Naturamas formidlere, lær at sætte fælder, artsbestemme løbebiller og få tips og tricks til egne feltundersøgelser.
Oplægsholdere: Emil Sanderhoff og Kristian Mandrup Poulsen, Naturama

  • Hent materialeliste og information fra Naturama om, hvordan du bygger fælder og fanger løbebiller PDF iconher

11.00 - 12.00 - Del 3 af 3: Ud i det vilde blå - workshop
Først er der premiere på 'Havet i skolen' - en helt ny digital platform, som samler alt marint undervisningsmateriale et sted! Herefter workshop med 'Hovedet i Havet'. Du kan selv være med, find de helt almindelige materialer frem, og prøv selv undersøgelserne derhjemme, mens 'Hovedet i Havet' vejleder fra skærmen.
Oplægsholdere: Marianne Knudsen, Mads Bendixen og Peter Bondo Christensen, Hovedet i Havet, Aarhus Universitet

  • Hent materialeliste til workshop med Hovedet i Havet PDF iconher

 

Torsdag den 25. marts
Scene: Naturen - Spor 2
Ud i det vilde grønne med Naturvidenskabsfestival

Vært: Lene Christensen, Astra

10.00-11.00 - Del 1 af 2: Rewild skolegården og kortlæg biodiversiteten før og efter. 
I denne workshop får du tips til en nem 'rewilding' af skolegården. Vi introducerer også Mikroforskermetoden, som kan benyttes til kortlægning af biodiversiteten i skolegården før og efter forandringen.
Oplægsholdere: Kari Hald og Lenette Schunck Svendsen, Krible Krable

11.00-12.00 - Del 2 af 2: Ud i det vilde grønne - workshop
På denne workshop er der inspiration til nytænkte feltundersøgelser til både fysik, kemi, biologi, geografi og geovidenskab. Der præsenteres bl.a. feltundersøgelser fra portalen Geo & Bio Science Center Syd - alt fra 'Jordfaldshuller' og 'Møgbiller og andet småkravl' til mere traditionelle undersøgelser som 'Skoven som økosystem'.
Oplægsholdere: Pia Halkjær Gommesen og Lene Bech Sanderhoff, Geo&Bio Science Center Syd

 

Satellitscenerne:

Satellitscene 3:
Torsdag kl. 10.00 - 10.30
Micro:bit i undervisningen

DR's projekt ultra:bit er udvidet i den nye projektperiode til nu også at omfatte 7.-8. klasse. Projektet sikrer derfor både elever på mellemtrinnet og 7.-8. klasser en unik mulighed for at lære kodning, teknologi og digital dannelse. På workshoppen ligger fokus på 7.-8. klasse, og der gives en introduktion til ultra:bit-projektet samt en introduktion til Micro:bit. Der er tips til, hvordan teknologi kan anvendes i undervisningen, således at eleverne kreativt kan skabe med teknologi. Hør fx om, hvordan elever kan designe og kode deres eget super tilpassede dyr, og få en forsmag på dette års tema.
Oplægsholdere: Esben Eriksen og Mikkel Heise Kofoed, Astra
Se undervisningsmaterialet her

Satellitscene 6:
Torsdag kl. 11:30 - 12:00

Naturvidenskabsfestivals Uddelingspulje 2021
Søg om op til 15.000 kr. til særlige aktiviteter i uge 39, der bidrager til at børn og unge udvikler naturfaglig kompetence gennem nye og spændende oplevelser. Alle kan søge. Naturvidenskabsfestival uddeler i 2021 midler til ca. 100 projekter. Hør om mulighederne for at søge. Mikrofonen er åben for spørgsmål.
Oplægsholder: Ea Eskildsen

Satellitscene 6:
Torsdag kl. 12:45 - 13:15
Gør natur/teknologi helt vild med Naturvidenskabens ABC

Hvordan kan Naturvidenskabens ABC bruges i natur/teknologi? I dette oplæg præsenteres to konkrete undervisningsforløb: ‘Naturen er rig’ og ‘Bi-rig natur’, og der vises den progression, de indgår i. Begge tager afsæt i elevernes egne undersøgelser. Forløbet ‘Bi-rig natur’ er tillige problembaseret og peger dermed ind i læseplanerne for natur/teknologi, der anbefaler min. to problembaserede forløb til 5.-6. klasse.
Oplægsholdere: Lisbeth Vive, Suzie Auener, Esben Eriksen, Christina Frausing Binau

Satellitscene 3:
Torsdag kl. 12:45 - 13:15
Festival for store aktører

Gør storskala-festivalarrangement til en god læringsoplevelse. Over hele landet inviterer ungdomsuddannelser, kommuner, professionshøjskoler og eksterne læringsmiljøer til naturvidenskabsfestival i storskala for lokale elever og lærere. I denne workshop kan man dele sine erfaringer med at gøre storskala-arrangementer til gode læringsoplevelser og høre om andres succeser og benspænd. Målet med sessionen er også, at alle går hjem med nye kontakter, så videndelingen kan fortsætte efter Big Bang-konferencen.
Oplægsholdere: Elzebeth Wølhk, Ea Eskildsen, Ole Kronvald

Satellitscene 3:
Torsdag kl. 13:20 - 13:50
Naturvidenskabsfestival for skoler

Brug Naturvidenskabsfestival som udviklingslaboratorium for nye måder at arbejde på - mulighederne er mange! Måske er det anledningen til at samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, måske ønsker lærerne at dygtiggøre sig i en naturvidenskabelig arbejdsmetode, eller måske er der et ønske om at komme ud og arbejde fagligt med lokalmiljøet. I denne workshop findes inspiration til at udvikle og beskrive skolens formål med Naturvidenskabsfestival. Det er muligt at dele egne erfaringer og høre om andres succeser og benspænd. Workshoppen tager udgangspunkt i det tegnede værktøj "Festival med et formål".
Oplægsholdere: Elzebeth Wølhk, Ea Eskildsen, Thomas Sandholm Hald