Gå til hovedindhold

Forskning og Faglig viden

Fakta om plast og plastforurening

Her på siden finder du en oversigt over baggrundsmateriale om plast og plastforurening, der kan indgå i din undervisning. Du kan benytte dig af boksene nederst, til at finde portaler med relevant indhold, TV indslag, artikler eller organisationer der arbejder med plastforurening.

Plastproduktion

Siden 1950’erne er den globale plastproduktion øget 200 gange, så der i dag produceres godt 325 millioner ton plast om året. Plast bruges til utrolig mange formål, ex. hospitalsudstyr, fødevareemballage og engangsservice.

Plastforurening

På tre generationer har vi forurenet naturen globalt i en sådan grad med plast, at der i dag findes mikroplast i al natur - fra havets bund til toppen af et bjerg. Plastforurening er et af de mest hastigt stigende miljøproblemer, vi har i dag.

Plast i havet og dyrelivet

1 million havfugle og 100.000 marine dyr dør hvert år pga. plastforurening. Der er fundet plastik i eller på mere end 700 forskellige arter af marine dyr. I vores egne farvande har 95% af alle mallemukker plastik i sig, og ca. 20-40% af danske torsk og 10-20% af danske sild indeholder plastpartikler. Vi ved endnu ikke hvad alt det har af betydning for bestanden eller forholdet mellem arterne.

Find flere korte fakta om plasforurening her

Find flere korte og relevante fakta om plast og plastforurening på bagsiden af denne plakat.

Plakat: 'Kilder til plastforurening i Danmark.'

Videnskabelige rapporter

Find mere forkningsmæssig viden i denne rapport fra SAPEA (Science advice for Policy by European Academics), hvor Kristian Syberg fra Marine Plastic er biddragsyder. 

Rapport: 'A scientific perspective on microplastics in nature and society.'

WWF Verdensnaturfonden har i juni 2019 udgivet en rapport baseret på deres kortlægning af henafkastet strandaffald i Danmark. 

Rapport: 'Projekt Plastik Smart - et citizen science projekt med fokus på kortlægning af henafkastet strandaffald i Danmark'.