IMG 20240930 143305 1
  • Højbo Friskole

Højbo Friskole

Kort om os

Kalundborg Kommune Grundskole
220 stemmer

Højbo Friskole er en friskole, hvor der er fokus på nærvær og sammenhold. Skolen er optaget af høj læring, nyeste forskning, hvor der er plads til sammenholdets – og ligeledes også den enkeltes læring. De kreative styrker og nysgerrighed kendetegner undervisningen. Sammenholdet på tværs af klasser styrkes også gennem skolens undervisning og kreative uger m.m.

Vores festivals omdrejningspunkt

Titel:
“Bruge naturen omkring skolen igen og igen gennem årets gang – ind i den
vigtige naturteknologiundervisning.”
-“At anvende den dejlige omkringliggende natur: skov, sø, mark ind i den naturfaglige undervisning
i grundskolen, således så de naturfaglige kompetencer bliver en del af børnenes egen hverdag”.

FAKTA:
Vi havde søgt om penge til indkøb af diverse bestemmelsesduge + diverse net til undersøgelse af området omkring skolen.
5. klasse deltog over hele ugen i 14 timer. Indskolingen blev inddraget i festivalen, fordi 5. klasse inviterede dem og underviste dem i ca. 40 min.

Teori:
Ud fra teorier/fakta vist på smartboard, lånte bøger, små videoer og fælles undervisning ud fra de indkøbte duge dannede eleverne hypoteser over, hvad de troede, de kunne finde på skolens grund indenfor:
sten, skovens træer, små landdyr, svampe, blomster, ferskvandsdyr m.m. Disse hypoteser blev også brugt som evaluering på forløbet.

VØL:
Eleverne inddrog VØL-modellen(hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, og hvad har jeg lært). På den måde blev det synligt for eleverne, hvad de havde lært på en uges tid.

Besøg udefra: Oplæg om menneskets fremtid i rummet:
Vi fik besøg af oplægsholder Steen Eiler Jørgensen som holdt et foredrag om “menneskets fremtid i rummet” til at belyse, hvordan menneskets fremtid er i rummet, og hvordan det så ud med vand, træer og smådyr i fremtiden.

5. klasse underviste 0.,1.,2. og 3. kl., i hvorledes man “kunne sanse et træ” ved hjælp af alle sanserne på nær synssansen. De samlede op i grupper på, hvad eleverne havde oplevet gennem de forskellige sanser, og hvordan denne oplevelse havde været. Det, at 5. klasse skulle undervise de yngre elever, er med til at styrke det sammenhold og nærvær, der er mellem klasserne på Højbo Friskole.

Eleverne undersøgte nærområdet for sten, de sammenlignede stenene med bestemmelsesdugen, og eleverne koblede det undersøgte sammen med den førnævnte undervisning i teori.

Dissekering af skaller i 2-mandsgrupper. Hvad indeholder en fisk? Hvor lever en fisk. Fokus på små dyr i ferskvand – bestemmelsesdugen. Vi inddrog teori om fødekæder, forurening, påvirkning fra mennesker, legede fødekædelege i salen. 5. klasse havde ligeledes besøg af Suzie fra Astra denne dag.

Vi undersøgte, hvordan de indkøbte vandnet og bundnet kunne være en hjælp til at indsamle dyr med.

Eleverne undersøgte skolens område og fandt smådyr – også ved hjælp af net. Disse dyr blev bestemt ud fra bestemmelsesdugene.

De undersøgte skolens område for svampe, og anvendte bestemmelsesdugene hertil.

De undersøgte træerne på skolens grund og anvendte bestemmelsesdugene hertil.

Vores udbytte af festivalen

Eleverne fik en grundlæggende viden om nærområdet. De fik en viden om, at nærområdet er en lille del af jordens naturvidenskabelige historie. Hvordan jordens opståen, jordplader, vulkaner, jordskælv, klimabælter, plantebælter m.m. hænger sammen med de ting som de kan finde lige uden for skolens lokaler på skolens område. De har fundet frem til, at årstidernes skiften og menneskers påvirkning kan påvirke og forstyrre dyrenes levevis.

De fik et lidt tættere sammenhold – også med de mindre klasser.

Deres ordforråd inden for det naturfaglige område er blevet forøget væsentligt.

Nye arbejdsmetoder i naturfaget er afprøvet således, så de kan blive en fast del af et naturvidenskabeligt årshjul.

At de søgte midler har bidraget til en sjov og fed undervisning for eleverne, hvor de var meget engagerede!

Hvis vi vinder, skal præmien bruges på

En tur ud af huset til:
– Åbning af det nye “Statens Naturhistoriske Museum” i nye fantastiske rammer i Botanisk Have.
– Den blå planet

astra girl

IMG 20241001 110902 IMG 20241001 110857 IMG 20241001 110524 IMG 20241001 110312 IMG 20241001 110233 IMG 20240930 143305 1

Skip to content