Gå til hovedindhold

Bakteriel vokseværk er nøglen til at bekæmpe resistens

Bakterier er overalt i vores hverdag, på alle overflader, i og udenpå vores krop, og i de ting vi spiser. Langt de fleste bidrager positivt til vores helbred, men en del af dem kan, hvis muligheden byder sig, gøre os syge. Ofte er dette ikke det store problem, da en antibiotikakur kan kurere de fleste lette infektioner. 

Siden 1940’erne, hvor det første antibiotikum - penicillin - masseproduceres, og frem til 1970’erne produceres og anvendes en række af nye antibiotika uden særlig kontrol. Antibiotika udskrives i flæng i den lægelige praksis, og i landbruget anvendes antibiotika som vækstfremmer til raske dyr. Dette overforbrug af antibiotika har medført, at en lang række sygdomsfremkaldende bakterier er blevet resistente overfor bestemte typer af antibiotika og i flere tilfælde til alle nutidens alment anvendte antibiotika. 

World Health Organization (WHO) rapporterer multiresistente typer af flere sygdomsfremkaldende bakterier, f.eks. dem der giver tuberkulose, maveforgiftning og lungebetændelse, og beskriver denne problematik som 'en af de største trusler mod den globale sundhed og udvikling'. 

Da resistens opstår hurtigt efter, at et nyt antibiotikum introduceres på markedet, har det i årtier ikke været favorabelt for medicinalindustrien at udvikle nye virksomme antibiotika, hvilket har resulteret i, at vi nu er ved at løbe tør for behandlingsmuligheder. Det er derfor vigtigt at finde nye og mere holdbare antibiotika, så vi i fremtiden har et middel mod simple infektioner. 
En måde at finde nye og specifikke 'targets' til antibiotika på kan være at studere, hvordan forskellige klasser af bakteriers vækst og celledeling er reguleret, og derefter designe stoffer der kan hæmme disse processer. Kan vi ramme bakterierne på en så essentiel del som deres vokseværk, vil resistens også være meget langsommere om at opstå, og dette vil skabe en helt ny mulighed for at bekæmpe de stigende problemer med antibiotikaresistens på et globalt plan. 

Praktisk information:
Foredraget indeholder flere spørgsmål til diskussion i plenum, samt flere forberedte mikrobiologiske undersøgelser, der sendes rundt på agarplader som hands-on. Hvis eventet tillader det, har jeg tidligere haft succes med at strække foredraget over 2x45 minutter, hvor forsøg laves indimellem. Dette kræver dog, at der er tid til at kigge på resultater efterfølgende.