Gå til hovedindhold

Hvorfor dør vi egentlig?

Hvorfor lever mennesker egentlig ikke evigt? Det er der gode grunde til, og ser man bort fra sygdomme, er den vigtigste årsag nok, at vi trækker vejret!

Den ilt, vi indånder, som er nødvendig for vores liv, er også kilde til vores ældning gennem oxidation af kroppens vigtige makromolekyler – DNA, proteiner og fedtstoffer. Med mere end 20 års erfaring inden for forskning i såkaldt 'oxidativt stress' fortæller jeg om, hvorfor luftens ilt er et tveægget sværd, og om man overhovedet kan gøre noget for at leve længere.

Foredraget er især rettet imod 8.-9. klassetrin. Vi ser på levealderens udvikling gennem tiderne og kommer ind på forskellige banebrydende opdagelser, som har ændret historien og vores levealder.

Jeg forklarer principperne i oxidativt stress, og hvordan ens livstil kan påvirke levealderen, eksempelvis gennem rygning. Eleverne byder ind med svar på spørgsmål, som de googler sig til under foredraget.

Praktisk information:
Eleverne skal hjælpe med at finde svarene på en række spørgsmål gennem timen.