Gå til hovedindhold

Advarselsmeddelelse

Bemærk at du bliver sat på venteliste, da det maksimale antal bestillinger på dette foredrag pt er nået.

Supernova! Fra Tycho Brahe til Betelgeuse

Hvad har 1000 år gamle kinesiske astronomer og Tycho Brahe at gøre med dig og mig? Vi er skabt af stjernestøvet efter en gigantisk eksplosion, der fandt sted før solen, jorden og livet blev dannet.

Faktisk ville vi ikke være her, hvis ikke den eksplosion havde fundet sted. Det samme gælder de gamle kinesere og Tycho Brahe, der netop observerede stjerneeksplosioner - kaldet en supernova - i år 1054 og i 1572.

Supernovaer er meget sjældne, så hvornår kommer den næste? En mulig kandidat er stjernen Betelgeuse i stjernebilledet Orion.

Foredraget handler om supernovaer, der er eksploderende kæmpestjerner, som i slutningen af deres liv er ved at have opbrugt det brændstof, der i millioner af år har holdt dem stabile og fået dem til at lyse.

Der vil - rigtigt illustreret - blive givet eksempler på historiske supernovaer; fra årtusindgamle kinesiske observationer, over Tycho Brahe og Johannes Kepler, til moderne astronomiske målinger af supernovaer i fjerne galakser.

Gennem foredraget formidles stjerners dannelse, udvikling og endeligt. Hvilke stjerner bliver til supernovaer, bliver solen en supernova, og er der fremtidige supernovaer blandt de stjerner, vi kan se på himlen i aften?

Praktisk information:
Eleverne vil blive involveret via spørgsmål undervejs

Adresse
Angiv ønsket tidspunkt for afholdelse, på en af de udbudte datoer
Skriv et omtrentligt antal deltagere. Evt. uddybning kan skrives i kommentarfeltet.
Evt. bemærkninger til bestillingen