Gå til hovedindhold

Vand og bevaring - arkæologi, bevaring og naturvidenskab

Arkæologer graver fortiden frem og undersøger og analyserer spor fra mennesker, der har levet før os. Sporene tolker arkæologerne i relation til de omgivelser og omstændigheder, de er fundet i.
​​​​​
Så snart arkæologiske fund graves frem af jorden, starter en nedbrydning af det materiale, som de er lavet af. En nedbrydning som er uundgåelig, når de fjernes fra det sted, hvor de har ligget indkapslet og beskyttet af jord, fugt og mørke.

I foredraget peger vi på, hvordan naturvidenskabelige metoder både giver arkæologer bedre forudsætninger for at afdække hovedstadens historie, og hvordan naturvidenskaben bidrager til, at arkæologer og konservatorer kan sikre bevaring af fund, som er gravet på af jorden.

Desuden handler foredraget om, hvordan den fugtige undergrund i København er medvirkende til, at arkæologer finder så mange velbevarede fund i byens undergrund - fx sko, tasker og tøj. 

Med afsæt i arkæologiske fund fra 1600- og 1700 tallets København, som eleverne håndterer, undersøger vi naturvidenskabens betydning for vores muligheder for at tolke og fortælle byens historie og, vi afsøger vandets hemmeligheder i forhold til at sikre viden om fortiden.

Praktisk information:
Vi medbringer autentiske arkæologiske fund, som eleverne skal håndtere og undersøge.