Gå til hovedindhold

Verden indhyllet i radioaktivitet og stråling

Radioaktivitet er overalt omkring os: I vores vand, luft og jord, ja sågar inde i kroppen. Radioaktivitet er en naturlig del af alle menneskers liv, men de færreste ved, hvad det egentlig er for en størrelse. Det skal der laves om på.

Radioaktivitet og stråling er emner, der diskuteres meget i offentligheden, men som mange andre teknisk tunge emner er det så som så med nuancerne. Men hvad er egentlig stråling?

Dette foredrag fokuserer på strålingen overalt omkring os – fra mad, vand og mennesket selv til kosmisk stråling og medicinske undersøgelser.

Via simple forsøg præsenteres de tre grundtyper af stråling, og man får en grundlæggende forståelse for, hvad stråling er for en størrelse, og hvad den gør ved menneskekroppen. Vi kommer også kort ind på Tjernobyl, Fukushima og andre af historiens ulykker og får en forståelse for den grundlæggende fysik bag skader og strålingsdoser.

Praktisk information:
Der er en gennemgående quiz i oplægget, hvor man får gjort op med fordomme og fejlantagelser og lære at tænke kritisk og finde sin egen information. Der vil være simple måleøvelser på naturligt forekommende kilder, såvel som mere traditionelle.

Foredraget fokuserer på generel formidling og eksempler frem for tung fysik. 

FOREDRAGET ER FULDT BOOKET