Gå til hovedindhold

Virksomhedsinnovation – ny teknologi og nye produkter

I denne workshop arbejder vi med sensorer og har fokus på, hvordan de bruges i industrien ved at tage udgangspunkt i Danfoss IoT sensorer. Eleverne bliver introduceret for bæredygtighed inden for ingeniørfaget: Hvorfor er det vigtigt at tage højde for bæredygtighed som ingeniør? Hvad er cirkulær økonomi? Hvordan kan ny teknologi hjælpe os til at blive mere bæredygtige?

Eleverne bliver præsenteret for sensorer og får en gennemgang af, hvordan de virker. Der vil i oplægget blive kigget på sensitivitet, hysteresis, opløsning og fejlmargen af sensorer.

Eleverne bliver delt op i grupper og arbejder videre med enten en vinkelsensor, en forskydningssensor eller en lyssensor som sammenkobles til LittleBits. Formålet er at øge elevernes indblik i, hvor præcise sensorerne er og hvilke fordele og ulemper, der er ved dette.

Med udgangspunkt i Danfoss IoT skal eleverne efterfølgende igennem en idégenereringsproces, som ingeniørstuderende selv bruger til at finde løsninger til deres projekter. Metoden hedder 6-3-5 Brainwriting, og skal hjælpe dem med at finde løsninger til, hvor Danfoss nye IoT sensorer kan anvendes. Eleverne bliver delt op i små grupper, der skal arbejde sammen resten af workshoppen.

Læringsmål:
* Virksomheders interne innovationsprocesser
* Produktudvikling
* Forretningsplan
* Projektledelse

Adresse
Angiv ønsket tidspunkt for afholdelse, på en af de udbudte datoer
Skriv et omtrentligt antal deltagere. Evt. uddybning kan skrives i kommentarfeltet.
Evt. bemærkninger til bestillingen