Gå til hovedindhold

Fuglefestival: 1000 redekasser på 5 dage

Grønt Flag-skoler over hele landet vil i uge 39 bygge 1000 redekasser på 5 dage i samarbejde med DOF's lokalafdelinger. På Bornholm vil tre grønne skoler lære eleverne om de mest almindelige danske fuglearter og bygge redekasser i samarbejde med DOF Bornholm.

Eleverne vil møde passionerede ornitologer, der ved alt om det bornholmske fugleliv til glæde og inspiration for både elever og lærere. Håbet er, at forløbet vil kunne gentages over flere skoleår og vil danne grobund for et længere fugleforløb på skolerne over både efterår (uge 39), vinter, forår og sommer. Forløbene vil desuden blive formidlet på www.gronskole.dk på tværs af de deltagende skoler. Eleverne vil selv formidle deres forløb med tekst, fotos og videoer.