Naturvidenskabsfestival
Naturvidenskabsfestival i uge 39 er en oplagt mulighed for at sætte spot på naturfagene på nye og utraditionelle måder, samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder og klassetrin og eksperimentere med nye emner og undervisningsmetoder.
P.g.a. coronasituationen vil det dog være en udfordring at afholde store festivalarrangementer på tværs af skoler eller klasser, holde oplæg for mange elever på én gang og afholde arrangementer med deltagelse af mange elever hos eksterne udbydere. Derfor har vi samlet nogle eksempler på, hvordan I kan holde Naturvidenskabsfestival i en tid med corona og fortsat have fokus på naturfagene, motiverende oplevelser for eleverne og udvikling af jeres egen praksis.
Drøft også situationen med jeres lokale naturfagsvejleder, naturvidenskabskoordinatoren på gymnasiet eller den kommunale naturfagskoordinator.
Brug ugen til at sætte et særligt fokus på naturfagene, fagenes indhold og didaktik. I kan arrangere en uge med et fagligt fokus, fx elektromagnetisme, ‘Store opdagelser under havet’ eller underemnet ‘Naturen i forandring’. I kan kombinere med et særligt didaktisk fokus, fx mikroforskermetoden eller teknologiindsats eller kombinere med deltagelse i events som Ultra:Bit LIVE eller Unge Forskere.
Astra samarbejder i år med flere eksterne partnere, der har udviklet forløb og materialer med både fagligt og didaktisk fokus.
HCØ 2020 - I 2020 markeres både elektromagnetismens, naturvidenskabens, teknologiens og nysgerrighedens betydning for vores samfund under overskriften HCØ 2020. Brug Naturvidenskabsfestival til at fejre 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen! Find inspiration og materiale under HCØ 2020. Når I tilmelder jeres arrangement i festivaloversigten kan I bestille en gratis materialekasse til ‘200 år med elektromagnetisme’ (så længe lager haves).
Store opdagelser under havet - få et gratis besøg af Hovedet i Havets karavane
Mikroforskermetoden - uddan de yngste elever og børn til at blive Store Opdagere
Naturen i forandring og Ultra:bit LIVE - forløb om dyrs tilpasninger og udfordringen
Store opdagelser og teknologi - ny gratis børneavis TECHIE
Brug ugen til forberedelse ifm. talentkonkurrencen Unge Forskere
Tema om udeundervisning
Naturen i Forandring og Buster Filmfestival
Få inspiration fra andre deltagere i festivaloversigten
Live stream
Vi inviterer zoologisk haver, akvarier, naturvejledere, museer, science centre, universiteter m.fl. til at live streame til skole- og gymnasieklasser i anledning af Naturvidenskabsfestival. Live stream i Naturvidenskabsfestival skal lægge op til elevernes eget videre arbejde og undersøgelser i undervisningen. Overvejer du at live streame i uge 39, så kontakt Ea Eskildsen ee@astra.dk og få mere at vide.
Særligt for eksterne arrangører:
Hvis det ikke er muligt at arrangere en stor og flot Naturvidenskabsfestival for mange deltagere, så har I mulighed for at tage ud på skoler og ungdomsuddannelser og afvikle en ‘minifestival’. Få inspiration fra projekterne Hovedet i Havet og Krible Krable. Tilbuddet skal være gratis og vi hjælper gerne med markedsføring via Naturvidenskabsfestival.
Værktøjer fra Astra
Som en del af festivalen findes værktøjer fra Astra, der kan bidrage til at skabe rammerne for den festival, som du arrangerer lokalt:
Værktøj til planlægning. Brug festivalen som udviklingslaboratorium.
Vejen til din festival. Brug denne tidslinje til at få overblik over festivalforløbet og huske vigtige datoer.
Årets tema. Læs mere om årets festivaltema og de fire underemner.
Mindmap. Brug dette mindmap som guide til brainstorm i dit team eller med dine elever.
Testoteket - forsøg til temaet
Videnskaben på Besøg - foredragsordning
H.C. Ørsted festival forsøg - kit du kan få tilsendt
Festival merchandise. Når du tilmelder din festival får du automatisk tilsendt plakater, vimpler og bannere inden uge 39.
Skabeloner og grafik. Her finder du Naturvidenskabsfestivalens logo og ikoner.