Gå til hovedindhold

Kommunal forankring

Naturvidenskabsfestival som særligt initiativ

Særlige initiativer kan være med til at styrke samarbejde på tværs af fx eksterne aktører, på tværs af fagene og på tværs af uddannelsesinstitutioner. 

Naturvidenskabsfestival kan bidrage til børn og unges naturfaglige uddannelse og dannelse samtidig med, at de skaber synlighed og fokus på naturfagene og bidrager til udviklingen af kommunens naturfaglige kultur.

Norddjurs samler eksterne aktører
Et eksempel er Norddjurs Kommune, hvor naturfagskoordinatoren i samarbejde med naturfagsnetværket hvert år samler virksomheder og andre relevante aktører på Kattegatcentret i forbindelse med Naturvidenskabsfestival i uge 39. Her deltager skoleelever i workshops med en række forskellige aktiviteter, hvor de blandt andet møder lokale virksomheder og bliver undervist af elever fra HTX.

Bornholms elever skal med i visionen om 'Bright Green Island'
Bornholms naturfagskoordinator, Ulla Didriksen, har samlet en række relevante aktører omkring Naturvidenskabsfestivalen, og det viser, at naturvidenskab i den grad er en indsats, der går på tværs af undervisningen og det omgivende samfund. Arrangementet betyder meget for den naturfaglige kultur i kommunen hele resten af året - fra undervisningen ude i de enkelte klasser og til samarbejdet mellem skolerne og de eksterne læringsmiljøer. Læs mere her.

Læs temaet om særlige initiativer i kommunen her.