Gå til hovedindhold

Er jeres skoletoiletter blevet bedre?

Pige tørrer hænder - Masseeksperimentet 2017 - Foto: Sanne Vils Axelsen © Astra

Flere skoler beretter efter Astras Masseeksperiment om øget fokus på toiletforholdene, bl.a. via renovering af toiletter og ved at eleverne nu tager medansvar for, at skoletoiletterne holdes rene. Fortæl os, hvad der er sket hos jer.

I årets Masseeksperiment undersøgte ca. 20.000 skoleelever landet over skoletoiletternes tilstand - og bidrog til forskningen i børns inkontinens med at fortælle om deres egne toiletvaner. Eksperimentet var en succes - på den lidt trælse måde.

Det blev nemlig for første gang dokumenteret, at både urin- og afføringsinkontinens har en meget tydelig sammenhæng med dårlige forhold på danske skoletoiletter. Masseeksperimentet viser, at blandt de elever, der holder sig skoledagen lang for at undgå at benytte skoletoiletterne, er der en 50 procent øget forekomst af ufrivillig vandladning og forstoppelse.

Men hvad er der egentlig sket, efter at de mange data, eleverne indsamlede, blev sendt til bearbejdning hos forskerne på Aarhus Universitetshospital? I den første tid efter var der vældigt fokus på problemet, bl.a. blev undervisningsministeren kaldt i samråd. Der er også eksempler på, at eksperimentet har ført til forbedringer - både af skoletoiletter og børnenes toiletkultur.

Masseeksperiment som kommunal løftestang
Tårnby Kommune valgte at gøre Astras Masseeksperiment obligatorisk - mindst to klasser fra hver skole skulle deltage i eksperimentet. Skelgårdsskolen i Tårnby gik skridtet videre og deltog med 23 klasser, og her har eksperimentet ført til væsentlige forbedringer. Anne Strandsbjerg Petersen, der var primus motor på skolens eksperiment, fortæller:

"Der er kommet ny belægning på nogle af gulvene, som har gjort det lettere at holde toiletgulvene rene. Og 4. årgang fik den ide at indføre en ordning, hvor de selv har ansvar for toiletterne, minus rengøring. Helt generelt er der kommet mere fokus på det."

Lærer, Anne Strandsbjerg Petersen

I Sønderjylland har man på Rinkenæs Skole indført en toiletpatrulje, som inspicerer toiletterne to gange dagligt og giver karakter for hhv. gulve, toilet og håndvask. Hver fredag kåres det pæneste toilet, og vinderklassen får udover æren en kasse med grej til underholdning i frikvartererne - kassen går på tur mellem vinderklasserne. Denne løsning har betydet, at der ikke længere er mudder i vasken, tis på brættet og papir på gulvet, og at eleverne nu vil bruge toiletterne.

Succeshistorierne glæder projektlederen på Masseeksperimentet, Lene Christensen - for så har eksperimentet opfyldt sit formål på flere fronter:

"Eleverne oplever i arbejdet med Masseeksperimentet, at naturvidenskab giver dem handlekompetence, så de kan påvirke deres liv, deres hverdag og deres trivsel - i det her tilfælde toiletforholdene på deres skole."

Projektleder for Masseeksperiment, Lene Christensen

Lene Christensen fortsætter: "Når vi laver Masseeksperiment, så indsamler vi ikke data om elever - så indsamler vi data med eleverne. For os er det vigtigt, at det eksperiment, eleverne deltager i har noget med deres egen virkelighed og deres liv at gøre. “Eleverne har været en del af et klassisk undersøgende arbejde, noget der er enormt vigtigt for naturfagsundervisningen, men det har samtidig været et undersøgende arbejde som har haft direkte relevans for eleverne og deres hverdag. Og det er i sig selv meget motiverende," understreger Lene Christensen.