Gå til hovedindhold

Science i Albertslund

Science i Albertslund er en naturfaglig uge med aktiviteter forskellige steder i Albertslund og omegn. I år er det sjette gang, at elever i Albertslund får mulighed for at deltage. Igen i år tilbyder vi lærerige aktiviteter i naturfag fra indskoling til udskoling. Det er lokale aktører i Albertslund og omegn, der byder ind med aktiviteterne, som alle afholdes i uge 39.

Målet er, at eleverne i Albertslund Kommune får en række spændende naturvidenskabelige oplevelser i løbet af uge 39. Derudover ønsker vi, at skoler og lærere i kommunen bliver opmærksomme på de gode Åben Skole-aktiviteter i Albertslund og omegn.