Gå til hovedindhold

Tema 2020: Store opdagelser

Nogle af de store opdagelser er kommet dumpende ned i hovedet på os – som da Newton sov under et træ, fik et æble i hovedet og opdagede tyngdeloven – mens andre opdagelser bygger videre på hinanden i måske århundreder før de når til et gennembrud. Videnskabsfolkenes umættelige nysgerrighed fører til store opdagelser om fra det mindste atom til de fjerneste galakser - og opdagelserne bliver til fantastiske opfindelser, som uendelige mængder energi og livsvigtig medicin og ny teknologi. I 2020 hylder vi de store opdagelser.

Naturvidenskabsfestival 2020 handler om de store opdagelser, der har forandret og stadig forandrer vores verden. Årets tema er opdelt i fire underemner: Hvem er heltinderne og heltene bag opdagelserne, og hvordan har de gjort det? Hvordan har opdagelserne ændret vores liv og vores samfund? Hvilke store opdagelser gør forskerne i disse år? Og hvordan kan opdagelserne være med til at løse udfordringerne med at passe på os selv og vores klode?

Arranger jeres egen festival

Alle skoler kan arrangere deres egen Naturvidenskabsfestival i uge 39, og man bestemmer helt selv, hvordan en festival skal se ud. Den kan vare en eller flere dage og involvere et eller flere klassetrin. Astra bidrager med formidlingsordningen Videnskaben på Besøg, årets Masseeksperiment, Testotek-forsøg samt undervisningsforløb og -aktiviteter

Årets tema udfoldes i fire underemner

Klik på overskrifterne og læs om nogle af de opdagelser, Naturvidenskabsfestival 2020 kan handle om:

Helte og heltinder

Hvordan opdagede Albert Einstein, at tiden går langsommere jo hurtigere, man bevæger sig? Hvorfor blev det lige danske Ellehammer, der byggede en af verdens første flyvemaskiner? Og kunne Marie Curie have vidst, at hun udsatte sig selv for livsfare i sit arbejde med de radioaktive stoffer?

Kom tæt på heltene og heltinderne bag de store opdagelser - og sæt spot på de steder i verden, i lokalområdet og jeres egen hverdag, hvor de store opdagelser har sat deres aftryk.

Dyk ned i, hvordan den danske forsker Marie Hammer i 1950’erne opdagede, at en lillebitte mosmide, fundet i Rold Skov, er fuldstændig identisk med en mosmide, som hun fandt i Argentinas bjerge. Gennem sine indsamlinger af mosmider på utal af rejser i fem verdensdele var hun med til at bevise, at verdens kontinenter engang har hængt sammen. 

Vær også med til at fejre, at det i 2020 er 200 år siden, at den danske forsker H.C. Ørsted opdagede at strømmen i en elektrisk ledning fik magnetnålen i et kompas til at bevæge sig. Ørsted fandt således en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme, som han kaldte elektromagnetisme. Hermed havde Ørsted åbnet op for fremtidige opfindelser som fx elkraftværker, elmotorer og vindmøller. H.C. Ørsted og Marie Hammers opdagelser pryder i øvrigt dette års plakater for Naturvidenskabsfestival.

De sidste nye fund

Vi har heldigvis ikke opdaget det hele endnu! Forskernes arbejde kaster stadig opdagelser af sig, som rykker ved vores opfattelse af, hvordan verden hænger sammen. Hvem havde drømt om, at kabelbakterier kan vokse sammen til et netværk af strømførende ledninger i havbunden? Eller at nogle af os render rundt med neanderthaler-gener, som har givet os blå øjne?

Det fantastiske er også, at de store opdagelser kaster en masse nye spørgsmål i favnen på os. For når der nu lige er fundet en gigantisk sø på Mars, vil vi så også kunne bo og leve deroppe? Og når der nu på kun 15 år er blevet fundet 4.000 jordlignende planeter, hvad er så chancen for, at der findes andre intelligente væsener end os selv et sted derude?

Vores liv før og efter

Nogle af de største opdagelser har vendt op og ned på vores liv, så det kan være svært at forstå, hvordan vi klarede os før. Det er kun 100 år siden, at man kunne dø af en simpel lungebetændelse eller af en infektion i et snitsår. Men behandlingen af bakterie-infektioner blev revolutioneret, da den skotske forsker Alexander Fleming i 1928 ved et tilfælde opdagede penicillinen, fordi der voksede mug på nogle stafylokok-kulturer i hans laboratorium.

De revolutionerende opdagelser behøver ikke ske i et laboratorium: Den måske mest betydningsfulde opdagelse i menneskehedens historie var nemlig ilden, som pludselig gjorde vores tidlige forfædre i stand til at tilberede mad og til at holde varmen i de kolde egne, langt væk fra Afrika. Arkæologerne har fundet 1,5 millioner år gamle spor efter kontrolleret brug af ild, og det ældste spor af et bål er 750.000 år gammelt!

“Jeg googler det lige!” Men hvad gjorde man egentlig før? Internettet, som vi kender det, har lige haft 30-års fødselsdag. I takt med at hastigheden og kapaciteten skyder i vejret, har netværket af computere, smartphones og servere på samme tid gjort vores verden meget større - og meget mindre. Ideen om et netværk af tilgængelig viden er måske over 100 år gammel – og hvem ved, hvordan vi bruger nettet om bare ti år? 

Naturen i forandring

Samtidig med at mennesket med opfindelser og ny teknologi har gjort store fremskridt, påvirker vi også naturen på vores klode. Det burde egentlig ikke være nogen overraskelse, da den klimakrise, som vi nu står midt i, faktisk blev forudsagt af glaciologer for over 100 år siden. Og hvordan rykker vores brug af pesticider ved balancer i naturen? Der var engang, hvor bilens forrude var helt tværet ind i splattede myg efter en køretur gennem sommerlandet, men hvor er de insekter egentlig nu? Og hvor truet er vores grundvand, når vi oplever, at der endnu engang må lukkes en vandboring på grund af pesticidrester?

En opdagelse, som i den grad har indtaget vores hverdag, er plast. Det er nærmest umuligt at forestille sig et hospital, eller bare en almindelig husholdning, uden produkter af plast. Plast er et fantastisk materiale, der har mange gode egenskaber. Samtidig må vi erkende, at plastforurening er et af de mest hastigt voksende miljøproblemer i vores tid. Det er afgørende, at vi forholder os til fakta, når vi udtænker løsninger til problemet. Vi skal som samfund og forbrugere overveje vores forbrug af plast. Hvor vil det være hensigtsmæssigt at nedsætte forbruget eller benytte sig af andre muligheder?

Flere store opdagelser

Læs om mange flere store opdagelser i artikelserien om Store opdagelser på videnskab.dk