Gå til hovedindhold

En tidsrejse af store opdagelser

Vi holder festival i tre uger i alle naturfagstimer på 8. årgang. Efter en fælles intro med afsæt i mindmappet (festivalens) vælger eleverne i grupper én stor opdagelse, som de fordyber sig i. De tager udgangspunkt i artikelserien på videnskab.dk (og DRs tv-serie, den med Johan Olsen). I løbet af de første uger producerer grupperne en film, hvor de præsenterer hvad opdagelsen går ud på, hvem der har gjort den (i dialog med hvem), hvornår den er gjort, hvilken betydning den har for livet i dag og anskuelsen af verden - og: Hvordan de kan illustrere opdagelsen (eller dele af den) ved modeller og/eller forsøgsopstillinger.
Undervejs (i uge 39) har vi et foredrag med en forsker fra DTU, der fortæller om sin aktuelle forskning.
Når alle film er færdige plottes årstallene for opdagelserne ind i en gigantisk tidslinje i skolegården, hvor som minimum årgangens elever skal tage en "tidsrejse" og se kammeraternes film på vejen. Andre klasser er velkomne til at rejse med (i egne timer dog, så klasser ikke blandes).