Gå til hovedindhold

Barometer

Hvorfor mon?

  • Hvorfor kan variationer i trykket forsudsige noget om vejret?

Inden du starter

Det kan du bruge:

  • To sugerør eller en blomsterpind
  • En tom (og ren) dåse tun (eller lignende beholder)
  • En ballon
  • En elastik
  • Kontaktlim
  • Karton og tusch/blyant
  • Tape
  • Saks

Pris pr. forsøg: 
Ca. 1 kr.

Sådan gør du

  1. Klip enden, af ballonen, af et par centimeter fra mundstykket, så du får noget, der ligner en lille badehætte.Træk ballonen over dåsen og put elastikken omkring, så ballonen ikke glider af. Det er vigtigt, at ballonen er helt udspændt.
  2. Klip de bøjelige dele af sugerørene og sæt det ene sugerør ind i det andet, så du har ét langt rør. Tilsammen skal de være mindst 20 cm lange.
  3. Lim den ene ende af sugerøret fast midt på den udspændte ballon med kontaktlim, således at sugerøret står vandret ud fra dåsen. Læg evt. bøger under sugerørets frie ende mens limen tørrer, så sugerøret ikke tipper. (I stedet for sugerør kan du bruge en blomsterpind.)
  4. Klip en rektangel på ca. 3 x 10 cm af karton og lav en lille støttefod til det, så det kan stå oprejst. Lim støttefoden på med tape. Dette lille karton-skilt skal bruges til at aflæse sugerørets position.
  5. Når kontaktlimen mellem sugerør og ballon er tør markerer du på karton-skiltet hvor sugerøret står. Lav flere streger på kartonet efterhånden som vejret skifter og sugerøret flytter sig. Hvis vejret er klart, tørt og solrigt en dag, så sæt en streg og tegn en sol. Hvis vejret er overskyet og regnfuldt så sæt en streg og tegn en regnsky! Efter en uges tid med skiftende vejr burde barometret være kalibreret og klar til brug.

Sådan bruger du barometret til at forudsige vejret

Aflæst: Sugerøret står højt, og er enten på vej højere op eller står stille.
Betydning: Vejret er klart og vil fortsætte med at være det.

Aflæst: Sugerøret står højt, men er på vej nedad.
Betydning: Vejret er klart, men det bliver snart skyet og varmere.

Aflæst: Sugerøret står i midten, men er på vej højere op.
Betydning: Vejret vil klare op.

Aflæst: Sugerøret står i midten, og står stille.
Betydning: Vejret er vil fortsætte med at være som det er.

Aflæst: Sugerøret står i midten, men er på vej nedad.
Betydning: Vejret bliver snart mere skyet og der kommer muligvis regn.

Aflæst: Sugerøret står lavt, og er enten på vej højere op eller står stille.
Betydning: Det er overskyet og måske regn, men det klarer snart op og bliver koldere.

Aflæst: Sugerøret står lavt, og er langsomt på vej nedad.
Betydning: Det er overskyet og måske regn, og der kommer mere regn.

Aflæst: Sugerøret står lavt, og er meget hurtigt på vej nedad.
Betydning: Det bliver stormvejr.

Hvad tror du?

  • Hvad får sugerøret til at gå op og ned?
  • Hvor er trykket størst, når sugerøret peger opad?

Forklaring

Barometer
Et barometer måler luftens tryk og da atmosfæren har en tendens til at give dårligt vejr, når det er lavtryk og godt vejr, når der er højtryk. Så ændringer i barometeret kan bruges til at give en ide, om det vejr der kommer. Generelt byder højtryksvejr på stabilt og roligt vejr mens lavtrykkene er dem der giver det ustadige og blæsende vejr. Når disse 'vejrsystemer' er på vej, så kan man med barometeret se de første tegn. Allerede døgn før man på himlen kan begynde at se tegn viser barometeret enten ved trykfald eller stigning om der er en ændring i vejret på vej

Lufttryk
Atmosfærens luft udøver hele tiden en kraft – et tryk – på os. Det er helt fysisk trykket af den luftsøjle der er oven over os per fladeenhed. Luftens tryk måles med et barometer, som viser enheden millibar (mb) eller milimeter kviksølv (mm Hg). Man bruger også i dag måleenheden hektopascal (hPa). Lufttrykket ved havoverfladen er normalt 1013 mb = 760 mm Hg = 1013 hPa. Er trykket mindre har vi lavtryk. Er trykket højere er det højtryk. Lufttrykket er størst ved havoverfladen og aftager med højden.

Høj- og lavtryk
Højtryk og lavtryk opstår som følge af opvarmning eller afkøling af luften. Varm luft udvider sig og giver lavt lufttryk ved jordoverfladen. Kold luft trækker sig sammen og giver højt lufttryk ved jordoverfladen. For at udligne trykket blæser vinden fra højtryksområder, til lavtryksområder.

Trykforskellene opstår altså pga. temperaturforskellene og kaldes termiske lufttryk.

Højtryk giver som reglen godt, varmt vejr om sommeren, og klart koldt vejr om vinteren. Lavtryk giver som reglen vind – og det fører ofte meget nedbør med sig.

Sugerøret gør det synligt!
Termometret virker fordi vand udvider sig når det bliver varmt og fylder mindre når det blive,r koldt. Det vil altså sige, at hvis du fylder varmt vand i et glas og sætter et mærke ved vandoverfladen, og derefter sætter glasset i køleskabet en halv time, så vil overfladen ligge lavere fordi vandet er "skrumpet ind" i kulden. Det kan bare være ret svært at få øje på, fordi overfladen ikke rykker sig særligt meget. Når vi bruger et sugerør til termometret, er det fordi ændringen i vandhøjden bliver meget lettere at se, når den foregår i et tyndt rør.

Molekyler med fart på fylder mere...
Vand består af bittesmå vandmolekyler, der som små bolde hele tiden bevæger sig rundt imellem hinanden og støder sammen. Når luft eller vand føles varmt, er det fordi molekylerne har godt med fart på. Grunden til, at vandet fylder mere, når det er varmt er, at vandmolekyler med høj hastighed har sværere ved at ligge tæt sammen. Når vandet køles ned sænkes molekylernes hastighed og de kan ligge tættere sammen.

Hvorfor virker termometret ikke i frostvejr?
Når vand bliver tilstrækkelig koldt sker der noget særligt. Ved 0°C har vandmolekylerne så lidt fart på, at de kan ligge pænt i en gitterstruktur. Vandet er blevet til is! Det underlige er bare, at vandmolekylerne faktisk fylder mere, når de ligger i gitterstruktur end når de bevæger sig rundt mellem hinanden. Det er derfor, at isbjerge og isklumper flyder oven på – fordi de fylder mere end vand og derfor vejer mindre i forhold til, hvor meget de fylder. Man siger, at is har lavere massefylde en vand. Hvis du stiller dit termometer ud i frostvejr, så vandet fryser til is, vil det derfor stå højt i sugerøret som om det var varmt!

Vi har et lunt klima...
Sammenlignet med andre områder, der ligger på samme breddegrad som Danmark, har vi et meget varmt klima. Hudsonbugten i Canada og Sibirien i Rusland på samme breddegrad som os, er på grund af de meget kolde vintre næsten ubeboelige. Vort varme klima skyldes den lune Golfstrøm der passerer os, og som kommer fra det tropiske hav ud for USA's østkyst.

Men bliver det endnu lunere?
Flere tegn tyder på, at vort klima i fremtiden bliver endnu varmere på grund af den øgede mængde CO2 i atmosfæren, der kommer fra afbrænding af kul, benzin, olie og naturgas. Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med knap 1,5°C. 2007 blev et rekordvarmt år i Danmark. Med en middeltemperatur på 9,5°C var 2007 hele 1,8°C varmere end normalgennemsnittet for 1961-1990. Sidste danske varmerekord blev sat i 2006 med 9,4°C.

Interessante links

Læs mere på TV2 Vejrets hjemmeside

Kilde

DMI - Danmarks Meterologiske Institut