Gå til hovedindhold

Carl von Linné og hans system

Jordens levende organismer sættes i systemer, der er udarbejdet af forskere. I denne aktivitet får eleverne kendskab til Carl von Linné, hvordan hans system fungerer, og hvordan mælkesyrebakterier klassificeres.

Aktivitetsvejledning

Brug arket her som elevark. Forstør gerne printet, så det bliver mere læsevenligt.

I skal arbejde undersøgende med følgende spørgsmål ud fra internettet og de bøger, I har til rådighed:

  1. Hvem var Carl von Linné?
  2. Hvad er han kendt for i forhold til biologisk klassifikation og systematik?
  3. Hvad er der kommet ud af hans arbejde?
  4. Oprindeligt startede man med at opdele liv i to riger - planteriget og dyreriget. Hvilke riger taler man om i dag? Og hvordan hænger de sammen? Hvad kendetegner hvert af rigerne?

Læs herefter den faglige tekst:

For at holde styr på alverdens levende organismer er de sat i system: Et system der er udformet af forskere. Den svenske botaniker Carl von Linné opfandt et system allerede i 1735, og hans måde at systematisere og navngive på har været anvendt siden. Carl von Linné opfandt en måde at sortere dyr og planter, så de, der ligner hinanden, blev samlet i grupper.

Han inddelte dyrene i seks grupper (klasser): Pattedyr, fugle, fisk, padder, insekter og orme. Han nåede selv at klassificere mere end 6.000 planter og næsten lige så mange dyr. Han anvendte latinske navne, for det gjorde forskere dengang.

I dag har alle kendte organismer derfor latinske navne, og de er sat i systemer, der viser sammenhænge og slægtskab.

Navnene er ofte skrevet i kursiv, så de er nemmere at genkende i en tekst. Nutidens menneske hedder fx Homo sapiens på latin. Den første del af navnet fortæller noget om slægten: Homo (slægtsnavn), der betyder "menneske" på latin. Den anden del fortæller noget om arten: Sapiens (artsnavn) betyder "tænkende" på latin.

Hvem giver bakterierne navne?

Se på billedet af denne bakterie. Hvilken bakterie er det mon, og hvad hedder den?

Bakterier har også to navne: et slægtsnavn og et artsnavn. Alle disse navne er inspireret af selve organismen - hvordan den ser ud? Et kendetegn? Hvor den er fundet eller af hvem?

Der findes fx en bakterie, der hedder Escherichia coli. Den blev opkaldt efter en tysk børnelæge og bakteriolog i 1885. Han hed Escherich til efternavn, og derfor blev bakteriens slægtsnavn Escherichia. Artsnavnet coli stammer fra det latinske navn colon, der betyder tyktarm. Der var nemlig her, at den tyske børnelæge fandt bakterien. Bakterien går også under navnet E.coli - idet man ofte forkorter navnene.

En anden bakterie hedder Lactococcus lactis. Det er en mælkesyrebakterie, som vi kender fra syrnede mælkeprodukter som fx tykmælk, ymer, kærnemælk og creme fraiche. På latin hedder mælk lac. Der findes andre mælkesyrebakterier, fx Lactobacillus bulgaricus. Den har fået sit artsnavn, fordi den første gang blev fundet i yoghurt i Bulgarien.

Systematikken starter altså med ’riget’ og ender med ’arten’. Men mellem dette er der flere led og beskrivelser. Nogle gange har vi både danske og latinske navne. Andre gange kun latinske. Eksempel til sammenligning:

System (opdeling)

Et hverdagseksempel for en elev i 8. klasse (eksempel på klassifikation)

Eksempel på et dyr

Dansk 

Latin

Eksempel på bakterie

Dansk 

Latin

Rige

Alle skoler i verden

Dyr Animalia

Bakterier

Bacteria

Række

 

Alle skoler i Danmark

 

Hvirveldyr med hale Chordata

 

Firmicutes

 

Klasse

 

Alle folkeskoler i Danmark

 

Pattedyr Mammalia

 

Bacilli

 

Orden

 

Din skole

 

Rovdyr Carnivora

 

Mælkesyrebakterier Lactobacillales

 

Familie

 

Udskolingsklasser på din skole

 

Hund Canidae

 

Lactobacillaceae

 

Slægt

 

Alle 8.-klasser på din skole

 

Ulv
Canis

 

Lactobacillus

 

ArtAlle elever i din klasseGrå ulv Canis LupusAcidophilus

Mælkesyrebakterien, der er beskrevet i skemaet, Lactobacillus acidophilus, kendes også fra mælkeproduktet A38. Det er fordi, artsnavnet starter med A, og produktet blev lanceret i 1938.

Når man identificerer bakterier, er det med henblik på at sætte det korrekte latinske navn på bakterien. Når det kommer til mælkesyrebakterier kan langt de fleste, som forskerne finder, identificeres til artsniveau med korrekt navn.

I Masseeksperimentet 2018 håber forskerne dog at finde nogle bakterier, der tilhører hidtil ukendte arter - eller i alt fald nogle, der er så væsentligt forskellige fra de allerede kendte, at forskerne kan sætte et nyt navn på dem. Hvem ved, måske den kommer til at hedde Lactobacillus masseX2018?

Den officielle måde at beskrive en bakterie på er, at forskerne - efter at have udført forskellige tests - skriver en videnskabelig artikel i tidsskriftet ”International Journal of Systematic and Evolutionary Microbiology” - eller bare IJSEM. Tidsskriftet udgives af en organisation, der hedder ICSP (International Comittee of Systematics of Prokaryotes).

Sidste år blev Masseeksperimentets forsker, Preben Nielsen fra Novozymes, udnævnt til Danmarks officielle repræsentant i komiteen. Det betyder, at han i en fireårig periode repræsenterer Danmarks Mikrobiologiske Selskab i komiteen. Preben Nielsen har også tidligere beskrevet en ny bakterieart i tidsskriftet.

Kompetenceområder

  • Undersøgelse og modellering

Fælles Mål

Natur og teknologi

  • Natur og Miljø

Biologi

  • Evolution