Gå til hovedindhold

Gør faunapassagen bedre

Eleverne forbedrer deres faunapassage ud fra den viden, de har indsamlet, og de observationer, de har gjort sig om bænkebidere.

Aktivitetsvejledning

  1. Tal i gruppen om, hvor bænkebidere holder til i naturen, og hvad der skal til for at gøre jeres faunapassage tillokkende for bænkebiderne.
  2. Overvej, hvordan faunapassagen kan komme til at minde om bænkebidernes levested. Husk tilbage på de film, I har set om faunapassager.
  3. Gå i gang med at forbedre faunapassagen.
  4. I skal overveje, hvordan I får bænkebiderne til at gå ind i jeres faunapassage, og hvordan I får dem til at gå ud igen. Hvad kunne lokke dem til at gå ind, og hvad kunne lokke dem til at gå ud?

Forklaring

Forklaring Eleverne forbedrer deres faunapassage med afsæt i deres viden om bænkebidere og de observationer, de har gjort sig. Eleverne kan med fordel tænke på de faunapassager, de har set på film tidligere eller billederne i materialet. Dermed bliver de opmærksomme på, at faunapassagen skal minde om dyrenes naturlige levesteder, hvor der typisk er mørkt og fugtigt med masser af døde plantedele.

For at få bænkebiderne til at gå ind i faunapassagen, skal der være ugæstfrit for bænkebiderne ved startstedet - lyst og tørt. For at konstatere, om de rent faktisk vandrer igennem, skal der skabes et bænkebiderlevested ved udgangen, hvor der fx er fugtige visne blade, stykker af fugtigt bark eller lignende, hvor bænkebiderne kan skjule sig.

Prøv også ....

...Forslag til perspektivering. Eleverne mindes om, at det er en model og overvejer, hvordan den kunne se ud i virkeligheden.

 

Kompetenceområder

  • Modellering

Faglig søjle fra Fælles Mål

  • Undersøgelser i naturfag

Faglig pointe

  • Eleven kan konstruere en model af en faunapassage