Gå til hovedindhold

The Iceman - manden der kan overleve i is

Menneskets muligheder og begrænsninger er på mange måder formbare. Gennem en særlig vejrtrækningsteknik og en ekstrem egenkontrol, har hollandske Wim Hof - The Iceman lært, at kontrollere kroppens reaktion på kulde.

Ved at udsætte sig selv for livsfarlig nedkøling viser han, hvordan han har formået at flytte den yderste grænse for, hvad mennesker kan - så meget, at hans evner virker overnaturlige. Det The Iceman gør er forbundet med overdreven livsfare og langt ud over hvad normale mennesker kan. Så hvordan kan det overhoved lade sig gøre?

Undervisningsforløbet kommer omkring vands tilstandsformer, menneskets sanser og kroppens isoleringsevne gennem brugen af den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Vi tager udgangspunkt i den hollansk fødte ekstremsportsudøveren Wim Hof - ‘The Iceman’ og prøver gennem forløbet at forklare, hvordan han har kunnet sætte sine 26 kulderystende verdensrekorder!

Hvad sker der ved ophold i ekstrem kulde?

Når et menneskets kernetemperatur falder til under 35 grader celcius, bliver kroppen underafkølet. Dette kaldes hypotermi. For at genoprette temperaturen prøver kroppen at skabe varme, dels gennem rystelser, og dels ved at mindske varmetabet gennem sammentrækning af blodkar. Nedkøles kernekropstemperaturen yderligere, begynder kroppen at lukke ned for alle ikke vitale kropsfunktioner. Fordøjelse, sanser og bevidsthed nedreguleres for at holde de vitale organer i gang.

Kold vind og vejr

Normalt har vi alle et tyndt lag varm luft lige over huden. Luften varmes op af strålingen fra kropsvarmen og ligger beskyttet af de små hår i huden. Men når det blæser, fjernes denne varme luft, og kroppen skal hele tiden producere mere varme. Stærk blæst får os til at føle det koldere end det faktisk måles med et termometer, den såkaldte ‘chill-faktor’. Nøgen hud vil begynde at tage skade efter kun få minutters ophold ved -40 grader. Ophold i iskoldt vand kan være livsfarligt efter kun få minutter, fordi bevægelsen i vandet konstant fører koldt vand i kontakt med huden.

Hvordan lever man i ekstrem kulde?

I polarklima når middeltemperaturen aldrig over nul grader og kan falde til under -60 grader på rigtig kolde dage. For at overleve dette er det vigtigt at være klædt godt på eller have et tykt lag fedt eller spæk. Spæk har en dårligere varmeledningsevne end hud og muskler og mindsker varmetabet til omgivelserne. En tyk pels eller en god jakke isolerer ved at holde på den opvarmede luft omkring kroppen.

Aktivitetsplan struktureret efter 5E modellen

Engager

Aktivitet: Supermennesket: The Iceman

Undersøg

Aktivitet: Hvad er temperatursans?

Aktivitet: Kan du lave et isbjerg?

Aktivitet: Lav din egen tågemaskine

Forklar

Aktivitet: Hvad isolerer bedst?

Udvid og arbejd

Aktivitet: Tag testen: Hvordan overlever dyr i ekstrem kulde?

Evaluer

Aktivitet: Arbejd med din hypotese

Kilder

Hvor voldsom kulde kan et menneske overleve?