Gå til hovedindhold

Lygtefiskens hemmelighed

I dette forsøg laver du en kemisk reaktion, der frigiver lys - en reaktion som minder om den, der er i lygtefiskens ‘lygte’.

Materialer 

Til forsøget skal der bruges:

  • 2 små og 1 stort glas
  • Luminol 
  • Natriumhydroxid
  • Kaliumhexacyanoferrat 
  • Brintoverilte

Aktivitetsvejledning

Almindeligt lysforsøg

  1. Der skal bruges 2 små og 1 stort glas til forsøget.
  2. I det første lille glas opløses 0,02 gram luminol i 10 mL 0,5 molær natriumhydroxid (NaOH).
  3. I det andet lille glas opløses 0,04 gram kaliumhexacyanoferrat (K3Fe(CN)6) i 10 mL 0,5% brintoverilte (H2O2).
  4. I det store glas tilsættes ca. 200 ml. vand. 
  5. Gå hen til det mørkeste sted der er tilgængeligt.
  6. Tilsæt først det ene lille glas og dernæst det andet, samtidig med at du holder øje med blandingen - det lyser!

Blodidentifikationsforsøg

  1. Udfør punkt 1-4 for det almindelige lysforsøg med den undtagelse, at der IKKE tilsættes kaliumhexacyanoferrat (K3Fe(CN)6).
  2. Bland nu indholdet af de små og det store glas sammen, og hæld det i en vandforstøver. Nu har du en blanding der IKKE lyser, fordi der mangler jern.
  3. Disinficér nu din finger, og prik dig selv med en fingerprikker, så der fremkaldes en lille dråbe blod.
  4. Afsæt dråben på en frysepose.
  5. Tør dråben væk fra fryseposen, så den ikke længere er synlig.
  6. Gå nu hen et sted hvor der er så mørkt som muligt.
  7. Sprøjt med vandforstøveren på posen. Dér hvor der har været blod, vil det begynde at lyse.

Vil I ikke bruge jeres eget blod, kan I benytte blod fra en frisk lever fra gris eller kalv, koaguleret blod fra svinehjerter eller frisk blod fra en fisk. Forsøget virker bedst hvis blodet har været i forbindelse med atmosfære i lidt tid (så er Fe++ omdannet til Fe+++). 

Prøv at

  • Variere mængden af natriumhydroxid - hvilken betydning har det for lysintensiteten?
  • Tilsætte mere kaliumhexacyanoferrat til en allerede lysende opløsning - hvad sker der og hvorfor?
  • Finde andre jernholdige ting, og se om det kan få opløsningen til at lyse, ligesom menneskeblod kan
  • Sprøjte med vandforstøveren på posen igen efter at du allerede har fået det til at lyse én gang - virker det flere gange i træk? Hvis ja - hvorfor?
  • Undersøge om forsøget kun virker med en ny blodplet, eller om det også virker med en gammel blodplet

Forklaring 

Når en kemisk reaktion frigiver lys kaldes det for kemiluminescens. I dette forsøg fremkalder du kemiluminescens fra molekylet luminol, ved først at lade det reagere med hydroxid og efterfølgende oxidere det. Hydroxiden tilsættes i form af natriumhydroxid, og oxidationen sker ved at lade det reagere med brintoverilte. Oxidationen sker kun meget langsomt, derfor tilsættes en katalysator i form af kaliumhexacyanoferrat. Det er selve jernatomet i kaliumhexacyanoferrat der er katalysatoren.

Når du laver blodidentifikations-versionen af forsøget, så er det blodet der virker som katalysator. Det er fordi der også er jern i blod, ligesom der er i kaliumhexacyanoferrat. Det er en fordel, at blodet er gammelt og indtørret, da en større mængde så vil være på jern(III)-formen i stedet for jern(II)-formen. Det er jern(III)-formen der har katalytisk virkning. En katalysator er defineret ved at være et stof der får en kemisk reaktion til at forløbe hurtigere uden selv at blive forbrugt. Derfor kan den indtørrede blodplet bruges igen og igen, så længe den ikke skylles væk.

Teknikken med at få luminol til at synliggøre blodpletter blev udviklet i 1930’erne og er siden blevet brugt på gerningssteder til at opklare mordgåder. 

Lygtefisken er en kendt men meget mystisk fisk. Den svømmer rundt på dybhavet og tiltrækker byttedyr med det lysende organ/knop, den har siddende på toppen af hovedet. Stoffet der findes i denne lysende knop svarer til den kemiluminescens I laver her i forsøget.