Gå til hovedindhold

Metaldiskotek i vand

Vand er så godt et opløsningsmiddel, at det kan opløse nogle metaller. Normalt kan man ikke se at det sker, men i dette forsøg kan vi få metallet til at lyse, når det opløses!

Sådan gør du

  1. Hæld 200 mL 0,5M ammoniakvand op i et glas
  2. Opløs 0,03 g luminol og 0,05 g EDTA
  3. Tilsæt 2 mL 3% brintoverilte
  4. Nu er opløsningen klar til at oxidere metal og komme til at lyse, men det ses bedst hvis der er mørkt. Prøv derfor at finde et mørkt lokale eller sæt evt glasset ned i en kasse med et lille kig-hul
  5. Put fx. en 50-øre ned i væsken og se den lyse!

Prøv at

  1. Variere mængden af ammoniak - hvilken betydning har det for lysdannelsen?
  2. Finde andre metaller der også kan lyse i denne opløsning (det skal være noget som du kan undvære). Er der forskel på hvor meget de lyser? Er der sammenhæng mellem metallets placering i spændingsrækken og hvor meget det lyser?
  3. Bruge indmaden fra en ledning som kobbertråd til forsøget
  4. Variere temperaturen af væsken - hvilken betydning har det for lysdannelsen?
  5. Undersøge hvor længe væsken er i stand til at afgive lys. Og hvordan kan man undersøge hvad der får lysdannelsen til at stoppe - prøv at give et forslag til et eksperiment der kunne give viden om det

Forklaring

Nogle metaller opløses lettere i vand end andre. Det er fordi der er forskel på hvor nemt de bliver oxideret. Natrium er et eksempel på et metal der oxideres relativt nemt og kobber er et
metal, der oxideres relativt mindre. Hvor nemt et metal oxideres kan man se i det der hedder
spændingsrækken:

Li, Cs, K, Ba, Ca, Na, Mg, Al, Mn, Zn, Cr, Fe, Co, Ni, Sn, Pb, H, Cu, Ag, Hg, Pt, Au

Natrium (Na) står relativt langt til venstre sammen med de metaller der nemt oxideres, og kobber (Cu) står længere til højre. Helt til højre står de ædle metaller. Ædle betyder, at de ikke nemt oxideres. Det er derfor at fx guld (Au) er så uforgængeligt.

Når et metal bliver oxideret ændrer det sig fra at være et grundstof til at være positive ioner. Disse ioner kan opløses i vand fordi de tiltrækkes af oxygenatomet i vandmolekylerne. Man få en kobbermønt til at oxidere hurtigere i vand, hvis man tilføjer et molekyle som det kan reagere med. I dette tilfælde tilsætter man brintoverilte. For at hjælpe det endnu mere på vej, tilsætter man ammoniak. Nu dannes der kobberioner.

I forsøget kan man få kobberionerne til at danne lys, ved at lade dem reagere med molekylet.