Gå til hovedindhold

Mælk - den første drik vi møder

Mennesket er et pattedyr, og vi er fra fødslen afhængige af mælk som vores vigtigste fødekilde. Senere i livet overtager andre fødekilder, og mange kan som voksne slet ikke nedbryde og dermed bruge mælk som fødekilde.

Men hvad er mælk egentlig - hvilken fødekilde er der tale om?

Hvilket produkt er mælk, hvad indeholder det, og hvad er alternativerne som mandelmælk eller soyamælk? Eleverne arbejder med produktion af forskellige mælkeprodukter som ost og smør. De får ligeledes indsigt i pasteurisering og homogenisering af mælk, sundhedsværdi for mælk og kimtal i mælk. Eleverne får også viden om, hvad mælkesyrebakterier er - og hvorfor de er sunde. 

Det faglige niveau er forskelligt, så du må som lærer vurdere, plukke og evt. ændre i aktiviteterne, så du rammer dine elevers faglige niveau.
 

Aktivitetsplan efter engineering-processen


Engager 

Lad alle elever parvis udføre nedenstående lille eksperiment som indledning til et forløb om mælk. Pointen er at skabe fascination og gøre eleverne nysgerrige på den videre neddykning i  mælkeforløbet.


Undersøg

Opdel eleverne i syv grupper, der arbejder med nedenstående aktiviteter inden for temaet mælk. Aktiviterne er:

Fortæl eleverne, at de skal blive eksperter på hver deres aktivitet, og at de efterfølgende skal fremlægge for hinanden, så alle får del i den samlede viden, der nu er i klassen. Fortæl dem også på dette tidspunkt, at hver gruppe i deres fremlæggelse skal:

  • Vise en model, et forsøg eller eksperiment.
  • Bruge mindst fem fagbegreber i deres formidling. Ved formidlingens afslutning skal de kunne præcisere, hvilke fem naturfaglige fagbegreber de havde valgt - og hvorfor.

Ud over de syv beskrevne undersøgelser er der megen inspiration at hente til de forskellige indfaldsvinkler i nedenstående links til undervisningsforløb: 

Forløb om mælk fra EMU’en:

Forløb fra Astra om mælk:


Forklar

Eleverne viser deres modeller, forsøg eller eksperimenter for klassen. De formidler med fagbegreber, og resten af klassen noterer ved hver præsentation fem fagbegreber, som de opfanger under præsentationen.

Udvid 

Er mælk sundt? 

Undersøg: Hvilke naturfaglige begrundelser er der for, at mælk er sundt? Eller for at det ikke er sundt? Kan mælk erstattes? Læs evt. artikler her:

Lav en meningsmåling 

Bliv inspireret på side 20 i dette materiale: 


Evaluer

Formidling og videndeling 

Eleverne har nu fordybet sig i forskellige aspekter af mælk, og det er nu tid til at forklare og formidle for hinanden. Husk at holde dem fast på: 

  • At de alle skal vise og forklare en model, et forsøg eller eksperiment.
  • At de ska bruge mindst fem fagbegreber i deres formidling.

Ved formidlingens afslutning skal de kunne præcisere, hvilke fem naturfaglige fagbegreber de har valgt, og hvorfor.

Efterfølgende kan grupperne give respons til hinanden. Formidlingen kan optimeres, og forældre eller andre kan inviteres til en science fair - en præsentation af de forskellige undersøgelser, grupperne har foretaget om mælk, fx i naturfagsugen.

Skriftlig formidling 

Som endelig afslutning kan der sammensættes nye grupper, hvor der i hver gruppe er repræsentanter for de første undersøgelsesgrupper. Disse nye grupper skal forfatte en artikel, hvor de beskriver, hvad de har lært i forløbet.

  • De skal anvende naturfaglige argumenter.
  • De vælger overskrift og supplerer med egne billeder fra deres delforløb.  
  • Inddrag gerne den uddybende undersøgelse vedrørende mælk og sundhed.
  • Samarbejd gerne med dansk-faget, så avisgenren kan inddrages.

Undersøg muligheder for at publicere artiklerne - fx på skolens hjemmeside, skoleavis, et lille temahæfte til alle elever på skolen eller den lokale ugeavis.
 

 

Kompetenceområder:

  • Undersøgelse, modellering, perspektivering, kommunikation

Faglige søjler fra Fælles Mål  og faglige pointer:

  • Natur/teknologi: Teknologi og ressourcer samt mennesket
  • Biologi: Celler, mikrobiologi og bioteknologi
  • Fysik/kemi: Produktion og teknologi
  • Geografi: Naturgrundlag og levevilkår