Gå til hovedindhold

Plast som materiale og plastforurenings indvirkning på miljøet

NF_MX2019_Elever_Sophienborgskolen

Forløbet giver inspiration til, hvordan naturfagsteamet kan sammensætte et fællesfagligt undervisningsforløb med udgangspunkt i plast og plastforurening. 

Introduktion

Plastforurening er en fælles betegnelse for ophobning af plast i naturen. Plasten nedbrydes med tiden til stadig mindre plastpartikler. De nedbrudte plaststykker inddeles i megaplast, makroplast, mesoplast, mikroplast og nanoplast. Siden plast blev almindeligt tilgængeligt, er forureningens omfang tiltaget. Denne tendens er blevet forstærket af, at plast er billigt og et materiale, der nedbrydes langsomt i miljøet.

Plastforurening er et af de mest hastigt voksende miljøproblemer i vores tid. Der er rigelig evidens for, at plastforurening er et stort miljøproblem, men det er afgørende, at vi forholder os til fakta, når vi udtænker løsninger til problemet. Plast er et fantastisk materiale, der har mange gode egenskaber, men det er nødvendigt, at vi i fremtiden forholder os til:

  • Plastproduktion. Hvor er det nødvendigt, hvor meget producerer vi og kan vi udvikle mere miljøvenlig plastproduktion?
  • Affaldshåndtering. Gadeaffald er ikke ønskeligt, og det plast, der bliver smidt ud som skrald, skal håndteres. Vi skal benytte os af sortering af plast, genbrug og genanvendelse af plast og ikke mindst udnytte det brugte plast som en ressource.
  • Plastforbrug. Vi skal som forbrugere overveje vores forbrug af plast, hvor vil det være hensigtsmæssigt at nedsætte forbruget eller benytte sig af andre muligheder?

Plast eller plastik?

Der er for så vidt ingen forskel på plast og plastik. Ordene beskriver det samme: Et syntetisk materiale, som under forarbejdning kan blive plastisk, så det kan formes, og som kemisk er opbygget af meget store organiske molekyler (polymerer). Ordene har deres oprindelse fra det græske ord plastikos, der betyder, “som kan formes”. Plast er det oprindelige danske ord, og det mest korrekte faglige ord. Det er derfor også det ord, plastindustrien benytter, og det ord, vi bruger i forløbet.

Struktur og indhold i forløbet

Forløbet består af en række af undervisningsaktiviteter, fx introduktion, faglig fordybelse, besøg i lokalmiljøet eller undersøgelser. Forløbet er struktureret efter 5E-modellen, og aktiviteterne er målrettet de enkelte faser i 5E-modellen.

Forløbet indeholder ikke vigtige elementer som læringsmål, plan for progression og evaluering af læringsmål.

Engage (engagér)

Aktivitet: Hvilke plastforureningsproblemer er de største i Danmark? 

Vis resultatfilmen for Masseeksperimentet Plastforurening i Vand for eleverne. Lad derefter eleverne orientere sig (kun skimme teksten hurtigt igennem) i PDF iconelevarket: 'Resultater MX 2019', og finde de udfordringer der er formuleret i rapporten. Opsummeringer af resultater og udfordringer står nævnt i de røde bokse i teksten i resultatrapporten.


Resultaterne samt de tilknyttede udfordringer er følgende:

  • Det meste plast vi finder i naturen i Danmark er bortkastet affald. Hvordan undgår vi det?
  • Cigaretskod er nummer 1 på listen over plast, vi finder i naturen. Hvad skal der til for, at vi i fremtiden ikke længere kan finde så mange cigaretskod eller filtre i naturen?
  • Vi finder rigtig meget engangsplast i naturen. Hvad skal der til, hvis vi ikke skal producere og benytte så meget engangsplast?
  • Vi smider ikke så meget affald i skoven, som i andre naturtyper. Kan vi overføre den gode adfærd fra skoven til de andre naturtyper?
  • EU-lovgivning på plastområdet skal implementeres i Danmark i 2021. Hvad skal der til for at EUs plastdirektiv kan blive indført i Danmark?
  • Flaskepantordningen i Danmark virker. Hvilke andre plastprodukter kunne pantordningen fungere for?
  • Små stykker plast, vi ikke kan hvad er, er det, vi finder næstmest af i den danske natur. Hvordan kan disse små stykker plast genbruges/genanvendes?

Video: 'Resultatfilm'.

Elevark: 'Resultater MX 2019'

Evaluate (evaluering)

Aktivitet: Problemstilling og egen udfordring 

Lad eleverne byde ind og opsummér på tavlen pointerne fra Masseeksperimentets resultater og de udfordringer, der bliver stillet i resultatrapporten. 

Lad derefter eleverne vælge, hvilken udfordring de vil arbejde videre med. Enten enkeltvis eller i hold op til tre elever.

Bed eleverne notere, hvilken udfordring de vil arbejde med i deres logbøger.

 

Elevvejledning: Min egen problemstilling og udfordring (udkommer maj 2020)
 

Explore (undersøg)

Aktivitet: Kortlægning og kategorisering af plastforurening i eget lokalmiljø. 

Sæt eleverne til at kortlægge lokalmiljøet omkring skolen ved hjælp af Google Maps. Hvor findes de nærmeste arealer af naturtyperne: 

  • Opskyldningszone på strand
  • Klit på strand 
  • Åbred, søbred og vandløbskant
  • Grøftekant langs vej 
  • Vejkanter langs mark
  • Parkområder
  • Skovstier.

Lad eleverne udvælge et antal naturtype-arealer og kortlægge disse efter protokollen til Masseeksperimentet 2019. 

Vis eleverne videoen: ‘Opmåling og kategorisering’ og lad dem læse PDF iconelevvejledningen: 'kortlægning'. Endelig kan eleverne benytte sig af redskabet PDF icon‘Dug til kategorisering’, når de skal kategorisere deres plastfund.


Kortlægningen formidles efter samme kriterier som Masseeksperimentets resultater: 

Få eleverne til at sammenligne deres lokale kortlægning med resultaterne fra Masseeksperimentet. Er billedet det samme? Er top tre den samme, er fordelingen på kategorier den samme, og er fordelingen på naturtyper den samme?

Sæt eleverne til at diskutere resultaterne. Hvis der er forskel på de nationale resultater og deres lokale resultater, hvad kan årsagen da være?


Video: 'Opmåling og kategorisering'.
Elevvejledning: 'Kortlægning'.

Dug til kategorisering
Elevark: 'Fundne plaststykker'.


Aktivitet: Plast og polymerer. Hvad er det?

Vis videoen: 'Introduktion til plast og polymerer' til eleverne. Lad dem, under videoafspilningen, notere navnene på de syv polymerer ned i deres logbog.

Sæt efterfølgende eleverne til at læse PDF iconelevarket: 'Polymerer', ligesom de orienterer sig på plakaten PDF iconplakaten: 'Identifikationsnøgle'.

Lad eleverne udvælge de tre karaktertræk, de synes er vigtigst ved hver af de syv polymerer, og notere disse ned i deres logbog.


Video: 'Introduktion til plast og polymerer'.

Elevark: 'Polymerer'.

Plakat: 'Identifikationsnøgle'.


Aktivitet: Bestemmelse af polymerer i plast. 

Sæt eleverne til at bestemme polymerindholdet i forskellige plaststykker. Det kan være små ‘uidentificerbare’ plaststykker, som de finder i naturen, det kan stykker af plast fra plastprodukter, der medtager hjemmefra, eller det kan være polymergranulater fra Plastindustriens klassesæt ‘PlastLab’ (se mere her).

Identifikationen foretages ved at benytte ‘Plastidentifikationsnøglen’, som eleverne orienterede sig i i den tidligere aktivitet. Lad eleverne se intruktionsvidoerne til hvert af trinnene i identifikationsnøglen.
 

Elevark: 'Polymerer'.

Plakat: 'Identifikationsnøgle'.

Video: Prøve i vand
Video: Prøve i olie
Video: Brændprøve kobbertråd
Video: Brændprøve brænder længe eller kort
Video: Brændprøve med eller uden røg
Video: Prøve i acetone og derefter i kogende vand


Aktivitet: Besøg på forbrændningsanlæg og/eller plast produktionsvirksomhed. 

Tag eleverne på skole-virksomhedsbesøg til et forbrændingsanlæg for at undersøge, hvordan et forbrændingsanlæg håndterer plastaffald. 

Tag eleverne på skole-virksomhedsbesøg til en plastproduktionsvirksomhed for at undersøge, hvordan og hvilken slags plast de producerer. 

Muligheder for besøg på forbrændingsanlæg eller plastproduktionsvirksomheder kan findes på Åben Virksomhed.

 

Aktivitet: Dissektion af sild, herunder undersøgelse for indhold af mikroplast

Lad eleverne dissekere sild og kortlægge, hvilke organer der ligger hvor. Få derudover eleverne til at undersøge fiskens mave- og tarmindhold, og registrere om de kan identificere mikroplast i indholdet. 

Bemærk at urensede fisk (gerne sild eller makrel) på forhånd skal bestilles hos en lokal fiskehandler. Gør opmærksom på at fiskene skal bruges til undervisning.


Elevvejledning ‘Dissektion af fisk og identifikation af plast i mave- og tarmindhold’. Udkommer i maj 2020.


Aktivitet: Undersøgelse for indhold af mikroplast i muslinger.

Muslinger udsættes for mikroplast i deres levevand i to dage. Lad efterfølgende eleverne dissekere muslinger idet de undersøger, om og hvor muslingerne har optaget mikroplasten.
 
Bemærk at der på forhånd kan bestilles urensede levende blåmuslinger hos en lokal fiskehandler. Gør opmærksom på, at muslingerne skal bruges til undervisning. I kan også selv indsamle blåmuslinger ved kysten.


Elevvejledning ‘Undersøgelse af mikroplast i muslinger’. Udkommer maj 2020.


Aktivitet: Lav miljøvenlig plast

Lad eleverne læse PDF iconelevarket: 'Bioplast m.m'.

Lad derefter eleverne udvikle miljøvenlig plast efter anvisningerne i elevvejledningen ‘Lav miljøvenlig plast’. Efter eleverne har produceret deres miljøvenlige plast, noterer de i deres logbøger, hvorvidt der er tale om bioplast, bionedbrydelige plast og/eller biokomposterbar plast - og hvorfor.

Udvid aktiviteten og lad eleverne teste nedbrydeligheden af miljøvenlig plast modsat traditionel plast. Se udfordringen i aktiviteten ‘Miljøvenlig plast og nedbrydelighed’.


Elevark: 'Bioplast mm'.

Elevvejledning ‘Miljøvenlig plast og nedbrydelighed’. Udkommer i maj 2020.


Aktivitet: Dissektion af cigaretfilter

Lad eleverne læse de faglige tekster de finder via elevarket ‘Faglig baggrund cigaretskod’.

Lad derefter eleverne designe deres egne undersøgelser af cigaretskod herunder opsætning af hypoteser. Benyt elevvejledningen ‘Design undersøgelser af cigaretskod’.

Lad eleverne konkludere på deres undersøgelser: Kunne de af- eller bekræfte deres hypoteser?

Lad eleverne komme med bud på handlingsplan: Hvilke tiltag kan vi gøre brug af for at undgå plastforurening med cigaretfiltre?

 

Elevark ‘Faglig baggrund cigaretskod’. Udkommer maj 2020.

Elevvejledning ‘Design undersøgelser af cigaretskod’. Udkommer maj 2020.

Evaluate (evaluering)

Aktivitet: Hvilke af de undersøgelser, som eleverne har gennemgået, kan de benytte i forhold deres egen konkrete udfordring?

Lad eleverne gruppevis gennemgå  de undersøgelser, som de har gennemført. Bed dem diskutere relevansen for den udfordring, de har valgt at arbejde med. Kan den viden, de via undersøgelserne har opnået, hjælpe dem til at konkretisere deres udfordring og særligt deres løsningsforslag? 

Lad eleverne notere i deres logbøger.

Explain (forklar)

Aktivitet: Hvor og hvordan i Danmark bliver plast produceret, og hvor er der tale om forurening? 

Sæt eleverne til at samtale om, hvor og hvordan der bliver produceret plast i Danmark, og hvor i Danmark der sker forurening med plast (produktionen, hjemmet, industrien, hospitalsvæsenet osv.). I samtalen tager de udgangspunkt PDF iconelevarket ‘Kilder til plastforurening' samt PDF iconelevarket 'Samtaleværktøj', hvor plasts vej gennem Danmark - både produktion og forurening - illustreres.

Elevark: 'Kilder til plastforurening'. 

Elevark: 'Samtaleværktøj'.

Evaluate (evaluering)

Aktivitet: Hvilke viden om plastproduktion og plastforurening, som eleverne har opnået, kan de benytte i forhold deres egen konkrete udfordring?

Få gruppevist eleverne til at dele den viden, de har opnået omkring plastproduktion og plastforurening i Danmark. Kan deres viden hjælpe dem til at konkretisere deres udfordring og særligt deres løsningsforslag? 

Bed eleverne notere i deres logbøger.

Elaborate (udvid og bearbejd)

Aktivitet: Fakta om plast og plastforurening

Lad eleverne uddybe deres faglige viden om plast og plastforurening - herunder de mest kendte misforståelser. 

Sæt eleverne til at læse PDF iconelevarket: 'Fakta om plast og plastforurening’. Supplér med PDF iconfaktaarket: ‘7 gode råd mod plastikspild’ og mindst to selvvalgte artikler eller rapporter, der er relevante for deres egen udfordring.

 

Elevark: 'Fakta om plast og plastforening'. 

Faktaark: '7 gode råd mod plastikspild'.

Evaluate (evaluering)

Aktivitet: Eleverne udarbejder en handlingsplan for den udfordring, de har valgt at arbejde med.

Lad eleverne samle den viden, de har opnået og illustrere den på et mindmap. 

Få eleverne til at designe deres egen undersøgelse herunder med hypotese og kontrol af variable med udgangspunkt i den udfordring, de har valgt at arbejde med.

Eleverne udarbejder et løsningsforslag målrettet udfordringen. De tager udgangspunkt i den viden de har opnået gennem forløbet, samt deres egen undersøgelse. udarbejder de. Løsningsforslaget illustreres på en model, der fremlægges ved en ‘Science fair’ i klassen.

 

Elevvejledning: ‘Design jeres egen undersøgelse i relation til jeres egen valgte udfordring’. Udkommer i maj 2020.

Elevvejledning: ‘Udarbejd løsningsforslag målrettet jeres udfordring og lav en model der illustrerer jeres løsningsforslag’. Udkommer i maj 2020.