Gå til hovedindhold

Produktion af mælk

Hvad sker der med mælken, fra koen bliver malket til det står hjemme på vores morgensmadsbord? Hvorfor pasteuriserer og homogeniserer man, og hvad er det for teknikker? Hvad er kondenseret mælk, og hvad er økologisk mælk? Eleverne undersøger og finder forklaringer på alle disse spørgsmål.
 

Aktivitetsvejledning

Undersøg følgende: 

  • Hvad sker der fra koen er blevet malket, til mælken står på bordet derhjemme?
  • Hvad er pasteurisering? Hvorfor pasteuriserer man mælken?    
  • Hvad er homogenisering? Hvorfor homogeniserer man mælken?
  • Hvad er syrnet mælk? Hvilke syrnede produkter kender I?
  • Hvad er kondenseret mælk? Prøv at lave det selv: https://www.arla.dk/opskrifter/kondenseret-malk/ 
  • Hvad er økologisk mælk? Hvad er konventionel mælk. Hvad er forskellen på produktion af henholdsvis økologisk og konventionel mælk?
  • Lav en model der forklarer produktion af mælk fra ko til forbruger. 

Links til inspiration:

Opsamling

Udvælg mindst 5 fagord fra jeres tema ´Produktion af mælk´, som I kan forklare for de andre i klassen. Forklar, hvorfor I mener, det er vigtige fagord for jeres tema.
Forbered jeres fremlæggelse med hele projektet ´Produktion af mælk´.

Forklaring

Pasteurisering

Pasteurisering er varmebehandling, der bruges til at uskadeliggøre mikroorganismer og formindske antallet af fordærvelsesbakterier, gær og skimmelsvampe 
Ved pasteurisering opvarmes mælken til 65-95˚C i en bestemt tid gående fra få sekunder til 30 min.

Højpasteurisering: produktet opvarmes til 85-90˚C i få sekunder. Herved bliver de allerfleste celler dræbt, så kun bakteriesporer overlever. Det sker fx ved fremstilling af fløde og skummetmælk. 

Lavpasteurisering: produktet opvarmes til 72-73˚C i 15-20 sekunder. Ved denne varmebehandling overlever nogle bakterier, fx streptokokker og lactobaciller samt bakteriesporer. Det sker fx ved fremstilling af sødmælk og letmælk.

Homogenisering

Mælkefedt vil naturligt samle sig på overfladen af mælken efter et stykke tid. Ved homogenisering maser man de ’store’ fedkugler gennem smalle dyser, så de går i stykker.  De samler sig igen, men er nu mindre, så de bliver i mælkeopløsningen. Når man homogeniserer, sørger man altså for, at der ikke ligger et lag af mælkefedt på toppen af mælken, som der gjorde i gamle dage, før man begyndte at homogenisere. Homogenisere betyder at gøre ensartet.

Sænkning af pH

Når pH sænkes – dvs. når mælken syrnes - koagulerer proteinerne i mælken. Bakterier omdanner mælkesukker, laktose til mælkesyre, proteinerne klumper sig sammen, og mælken bliver tyk. Mange af de bakterier, der kan fremkalde sygdomme kan ikke leve i surmælksprodukter, fx youghurt, der har en pH værdi på ca. 4,5. Der for kan surmælksprodukter holde sig længere end frisk mælk.

Se også oversigten over Arlas produkter.

Prøv også at 

Hvad sker der, hvis råmælk ikke kommer på køl med det samme? Dyk ned i dette diagram og forklar det. 
’Kim’ er et tal for, hvor mange bakterier, der er i mælken. Når man kender det tal, kan man få en ide om, hvordan den enkelte kos sundhed er, og hvordan hygiejnen er på gården. Men også hvordan mælken bliver opbevaret efter malkning – bl.a. hvor hurtigt den kommer på køl. Se herunder og overvej, hvilke konsekvenser opbevaringstemperaturen har. 

Hvis kimtallet ligger på 10.000 er det rigtig fint. Er det på 50.000 eller derunder, er det OK, men kommer det over 100.000 skal landmanden måske have rådgivning om, hvordan mælken skal opbevares. 

Links inspiration

Bakterier lever godt i råmælk
Højt bakterieindhold i råmælk 
Har du styr på kimtallet i kalvenes mælk??

Kompetenceområder:

  • Undersøgelse og modellering

Faglig søjler fra Fælles Mål  og faglig pointer

  • Natur og teknologi: teknologi og ressourcer samt menneket. 
  • Biologi: Celler, mikrobiologi og bioteknologi. Fysik/Kemi: Produktion og teknologi. 
  • Geografi: Naturgrundlag og levevilkår.