Gå til hovedindhold

Pythagoras kop

I forsøget bygger du en kop, der tømmer sig selv, hvis du er grådig og fylder den meget op.

Materialer

Til forsøget skal der bruges:

  • Pap eller plasitkkrus, hvor pap anbefales da det er lettere at lave huller i
  • Et sugerør
  • Noget spidst fx en blyant
  • Lim eller silikone, som skal gøre samlingen til sugerøret helt tæt. Har du tænkt dig at bruge koppen til at drikke af, så tænk over hvilken tætningsmasse du vælger, og om den er egnet til fødevarer
  • Evt. et lille reagensglas, der placeres over sugerøret. Reagensglasser er dog kun nødvendigt for at lave den ene version

Aktivitetsvejledning

Tryk blyanten eller din spidse genstand ned i koppen. Hullet er til sugerøret, så hvis du vil lave en skjult version (camoufleret), så tænk over hvor du placerer det. Lav hullet så det har en anelse mindre diameter end sugerøret. Så kan det muligvis holde tæt uden yderligere tætning.

Pres sugerøret ned i hullet. Du kan nu vælge mellem 2 forskellige versioner: 

  1. Har du et lille reagensglas, så skal du klippe toppen af sugerøret, som du måske har set på videoen. Det fungerer bedst hvis du har klippet små hakker ned i toppen af sugerøret, så vandet kan løbe forbi. Herefter placerer du reagensglasset ovenpå. 
  2. Version 2 er sugerøret alene. Buk den del af sugerøret hvor du suger, ned om sig selv, og sæt den sammen med en elastik eller lignende. Pres den anden ende ned i hullet du har lavet i bunden af koppen. Er du i tvivl så se forklaringen i videoen. 

Prøv at

  • undersøge hvad der har betydning for, hvor hurtigt koppen tømmes for vand
  • undersøge om du kan finde en væske, forsøget ikke fungerer med?
  • se hvem af jer der kan lave den bedst ‘skjulte’ kop
  • undersøge om forsøget virker med flere sugerør end ét?
  • undersøge hvad der afgør, hvor meget koppen tømmes

Forklaring

Det man i virkeligheden gemmer inde i koppen, er det der hedder en selvstartende hævert. En hævert har du måske brugt, hvis du har skulle flytte en væske fra en beholder til en anden. Hæverten er en slange, der har den ene ende i den fyldte beholder, og den anden ende i en anden beholder. Det eneste der er vigtigt er, at den beholder der skal tømmes er placeret højere oppe end den anden beholder, så klarer tyngdekraften resten. 

Laver man hul i en kop, løber vandet ud, fordi der er et tryk fra vandet over hullet, der presser vandet ud. En hævert virker på samme måde. Har man en slange nede i vandet, og får man suget væsken ned under væskestanden gennem slangen, så vil der være en trykforskel, der trykker væsken gennem slangen. Jo længere nede slangen kan befinde sig, jo større er trykforskellen. Hvis du synes tømningen af den øverste beholder går for langsomt, så prøv at gøre højdeforskellen mellem beholderne større. 

Pythagoras kop, også kaldet Tantalus kop, er i virkeligheden en hævert der er skjult i koppen. Princippet er, at hælder man for meget i koppen, har man pludselig et kar, der er forbundet med omgivelserne (under koppen), og karret vil derfor tømmes. 

Om Pythagoras virkelig opfandt Pythagoras koppen er usikkert. Der findes nemlig forskellige versioner af kopperne. Men Pythagoras koppen er en sjov blanding af drilleri og fysik. Derudover bruges den selvstartende hævert i fx. kemi-instrumenter, og man kan også se eksempler på såkaldte “rythmic springs” (rytmiske kilder), der fra naturens side er indrettet på samme måde som koppen.