Gå til hovedindhold

Superdyr og tilpasninger

‘Superdyr og tilpasninger’ er et forløb, hvor eleverne arbejder med naturen i forandring og dyrs tilpasninger til disse forandringer og nye omgivelser. Eleverne tilegner sig faglig viden om dyrs tilpasninger til ændringer i omgivelserne, arbejder med aktiviteter om dyrs tilpasninger og arbejder problembaseret med en særlig udfordring: ‘Skab dit eget super tilpassede dyr’. 

Kernen i forløbet er udfordringen ‘Skab dit eget super tilpassede dyr’, hvor eleverne designer, koder og bygger deres eget superdyr, hvor de benytter deres faglige viden og koder med Micro:bit, Scratch og Hummingbird. Denne aktivitet er udarbejdet i samarbejde med DR’s Ultra:bit-projekt, så eleverne kan benytte de aktiviteter og kodevejeledninger der er udarbejdet til Ultra:bit projektet.

I forløbet vejledes der også i, hvordan eleverne kan deltage i konkurrencen ‘Min Vildeste Idé’ med deres produkt: Design dit eget superdyr.
 

Forløbsintroduktion

 

Sammenhæng med Naturvidenskabsfestival ‘Store Opdagelser’ og underemnet ‘Naturen i forandring’

En af verdenssamfundets store opdagelser i nyere tid er, hvor stort et aftryk klimaforandringer og ændringer i naturen, som fx ødelæggelse af levesteder, sætter på dyrs levevilkår. Dyrene er afhængige af at kunne tilpasse og udvikle sig til ‘nye’ superdyr, for at de kan overleve i den forandrede natur. 

Et superdyr er et dyr, der er tilpasset de omgivelser, som det lever i. Omgivelserne kan ændre sig, og naturen er i forandring. Hvordan foregår en sådan tilpasning, og i hvilken retning skal dyrene udvikle sig i relation til, hvordan omgivelserne forandrer sig? Naturen forandrer sig.


Tidsramme

I forløbet foreslås en række forløb og aktiviteter omhandlende dyrs tilpasninger. Forløbets tidsramme er afhængigt af, hvor mange af disse forløb og aktiviteter du sætter i spil, dog skal du beregne 4-6 lektioner til gennemførsel af selve udfordringen ‘Skab dit eget super tilpassede dyr’.

Brug et par dage i Naturvidenskabsfestivalugen, som er uge 39, til at arbejde med emnet dyrs tilpasninger og kodning som Micro:bit, Scratch og Hummingbird.

Forløbet består af

Forløbet er sammensat af både lærerrettede og elevrettede arbejdsark.
 
  • Forløbsintroduktion (Denne side, lærerrettet): Herunder links til relevante forløb og aktiviteter om tilpasninger. ‘Pluck and mix’-aktiviteter, så du som underviser selv kan sammensætte forløbet, som der er behov for til din klasse. 
  • Elevudfordring: Ark, hvor selve aktiviteten ‘Design, kod og byg dit eget superdyr’ er beskrevet. 
  • Lærervejledning til Hummingbird
  • Fire Hummingbird-kodeark (Elevrettet), hvor eleverne vejledes i at kode til deres dyr inden for kategorierne ‘udtryk’, ‘bevægelse’, ‘sanser’ og ‘kommunikation’.

Nyttige links

Beskrivelse af det virtuelle læringsevent Ultra:bit LIVE, hvor deltagelse er en forudsætning for, at eleverne kan deltage i Ultra:bit-konkurrencen ‘Skab dit eget superdyr’.

Lærervejledning Ultra:bit, læringsevent og konkurrence. 

Elevvejledning DR Ultra:bit – metoden ‘opgavehjulet’ 

Kodekatalog til Scratch fra DR Ultra:bit 

Kodekatalog til Micro:bit fra DR Ultra:bit 

Beskrivelse af ‘Min Vildeste Idé’ konkurrencen og krav til deltagelse i denne 

EMU – Bliv klogere på teknologiforståelse 

Links til videoer, forløb og aktiviteter med relevans til tilpasninger

Der findes et utal af gode historier og fortællinger om dyr, der er ekstremt tilpassede til det liv, som de lever. Nedenfor et par gode eksempler:

  • Pindsvin, som kan sove vintersøvn med meget lavt stofskifte i perioder med manglende føde
  • Giraf, som har et stor hjerte med tyk hjertevæg og højt blodtryk, så blodet kan nå op i hovedet for enden af den lange hals
  • Ørkenspringmus, som kan gå i dvale i varme perioder, springe ekstremt højt for at undgå rovdyr og undvære vand, da den kan klare sig med den væske, den optager gennem føde. Derudover producerer den en meget koncentreret urin, via dens helt specielle nyrefunktion.


TV-udsendelse om Madagaskar : Jordens eksotiske tropeøer

DR-udsendelse om de ekstremt tilpassede dyr der lever på Madagaskar. En udsendelse i en serie på tre om jordens mest eksotiske øer (Madagaskar, Borneo og Hawaii). I udsendelsen møder vi bl.a børstesvin der kan kommunikere med deres børster, Aye Aye der har udviklet en 9 cm lang finger den fanger orme med og brednæset lemur der kan tåle at spise bambus der indeholder gift der kan slå 5 mennesker ihjel dagligt.

 

Undervisningsmateriale

Der er udgivet rigtig meget materiale om dyrs tilpasninger, og næsten alle forlag har i deres lærebogsmaterialer kapitler om emnet. Nedenfor er udelukkende et forslag til forløb og aktiviteter om tilpasninger, blandt de mange, mange muligheder der findes. 

Deltag i konkurrencen 'Min vildeste idé'

I kan  deltage i konkurrencen ‘Den Vildeste Idé’ med jeres idé og tegningen af jeres superdyr. Snak med jeres lærer om det og se, hvordan I deltager i konkurrencen ‘Min Vildeste Idé’ her