Elever laver forsøg med lys

Tema

Tema 2022: Gådefulde verden

Verden er fuld af gåder. Med naturvidenskaben går vi på jagt efter svar. Skridt for skridt føres vi nærmere nye erkendelser og opdagelser. Undersøg og eksperimenter. Gentag. Gennem nysgerrighed findes det næste ’Ahaa’!

I Naturvidenskabsfestival 2022 fejrer vi naturvidenskaben som et værktøj til at udforske verdens gåder. Vi dykker i årets tema ’Gådefulde verden’ ned i naturvidenskabens forunderlige verden.

2022 er nationalt ‘Videnskabsår22’, som bl.a. fejrer 100-året for, at Niels Bohr modtog en nobelpris for atommodellen. 2022 er også internationalt FN’s videnskabsår, hvor bl.a. videnskab og FN’s Verdensmål kobles. Endelig er 2021 og 2022 året, hvor der bliver sat fokus på ti naturvidenskabelige erkendelser og Naturvidenskabens ABC.

Alle kan bedrive videnskab. Gå i forskernes fodspor. Dyk ned i naturvidenskabens arbejdsmetoder, bliv klogere på ny forskning og naturvidenskabelige erkendelser. Hvordan naturvidenskaben er i konstant samspil med verdenssamfundet.

I de fire underemner findes masser af inspiration og idéer til, hvordan I kan bruge årets tema i jeres Naturvidenskabsfestival.

astra girl
Naturvidenskab spiller en central rolle i det moderne samfund. Hvordan løser vi store problemer, som indebærer dilemmaer?
Vi står på skuldrene af giganter som Bohr, Darwin, Lehmann og Galileo. Hvilke store gennembrud, synes I, har haft betydning gennem tiden?
Selv et mikroskopisk lille ‘ahaa’ kan senere være med til at ændre måden, vi opfatter verden på – nogle gange som puslespilsbrik i en helt anden sammenhæng.
Naturvidenskab er for alle. Vær nysgerrig, prøv jer frem, eksperimenter og stil spørgsmål. Hvilken metode passer bedst til det, I vil undersøge?

Jordens kammertone

Når man slår på en klokke, så ringer den. Hvis man slår på jordkloden, ”ringer” den også. For eksempel ved et stort jordskælv eller meteoritnedfald.

Forskere har optaget lyden fra et stort jordskælv i december 2004, som strakte sig fra Sumatra i øst til Schwarzwald i vest. Lyden kaldes jordens vejrtrækning. 

Lyd er svingninger, og det menneskelige øre kan kun opfatte toner med over 50 svingninger pr. sekund. Jordens vejrtrækning svinger kun én gang pr. 20,5 minut, så det har været nødvendigt at transponere lyden op, så vi kan høre den. Det kalder vi for ‘Jordens kammertone’.

astra girl

Lyt til optagelsen

Vi hører to anslag som mod en glasskål. Det første er et mellemstort jordskælv ved New Zealand. Det andet og kraftigere er det store og katastrofale Sumatra-skælv. Lyt nøje: Efter det store skælv høres en svag, næsten konstant klar tone, som er meget tæt på kammertonen (440 Hz).

Lydfil: Bo Holm Jacobsen, Aarhus Universitet

Kilde: Trine Dahl-Jensen, GEUS

Har du spørgsmål?

Skriv til info@naturvidenskabsfestival.dk

Tilmeld vores nyhedsbrev

Vi inspirerer dig, som inspirerer! Du får idéer og ny viden til, hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.