Gå til hovedindhold

Forsøg og eksperimenter

Her finder du en samlet oversigt over alle forsøg og eksperimenter der passer til årets tema - Vandets Hemmeligheder. Mange af forsøgene er fra vores forsøgsdatabase Testotektet.dk, hvor vi hvert år udvikler forsøg specielt til årets tema. 

 

Du kan benytte filtrene, så du kan finde forsøg og eksperimenter frem til hvert emne under årets tema (En fremmed verden, Et mystisk stof, Kampen om vandet og Myter og historier), ligesom du kan søge på klassetrin. 

 

Husk at klikke på den røde knap 'Søg', først der bliver din søgning synlig.

 

Din søgning matcher 43 materialer

Hold varmen på vandet

I forsøget undersøger vi, hvad isolering er, ved at holde en portion vand så varm som muligt
4. klasse til 10. klasse

Vandraket

I dette eksperiment kan du lave en raket af en tom sodavandsflaske. Brændstoffet er drikkevand!
7. klasse til 10. klasse

Vandkugler

Når en vanddråbe lander på din rude, fortsætter en hektisk kamp i dråben. Kampen om hvorvidt dråben skal have så lille en overflade som muligt og være kuglerund, eller om den skal binde sig til overfladen og flade mere ud. Nogle materialer binder vandet bedre end andre. Hvis materialet slet ikke binder vandet, laver det en rund kugle.
3. klasse til 10. klasse

Vand og olie

I dette forsøg kan du undersøge, hvad der sker når man blander forskellige væsker og stoffer. Noget lader sig blande uden problemer og andre forbliver adskilt, hvorfor mon?
0. klasse til 6. klasse

Vand der kravler opad

Vandet i verdenshavene fordeler sig altid således, at overfladen ligger i samme niveau og parallelt med horisonten. Dette skyldes, at vandet alle steder er underlagt næsten det samme tryk - ca. en atmosfære (1 atm.). I dette forsøg kan du undersøge, hvordan trykket bevirker, at vandstanden i to glas udjævnes.
3. klasse til 10. klasse

Vand der forsvinder

I dette forsøg kan du undersøge hvordan en babyble fungerer, og hvordan nogle molekyler tiltrækker hinanden.
0. klasse til 6. klasse
Deltagerbillede til Unge Forskere 2016 - Foto: Pelle Rink ©Astra

Termometer

I dette forsøg skal du bygge dit eget termometer – et instrument som gør dig i stand til at måle temperaturen.
3. klasse til 10. klasse

Svævende æg

Saltvand og ferskvand har forskellige egenskaber, dette har stor betydning for havstrømme og livet under overfladen. I dette forsøg kan du undersøge, hvordan et æg flyder i henholdsvis mættet saltvand og ferskvand.
3. klasse til 6. klasse

Simpel ismaskine

Får man en skade under sport, kan man bruge en engangs-ispose. Posen knækkes, en lille vandbeholder knuses og langsomt bliver posen kold. Når den knuses blandes vandet med et stof, der hedder ammoniumnitrat, og posen bliver kold. I dette forsøg skal du lave din egen is-maskine og få en bedre forståelse af, hvordan vand og salt reagerer kemisk, når de blandes, og hvorfor reaktionen udvikler kulde.
0. klasse til 10. klasse

Osmose i luft

Forsøget illustrerer en livsvigtig vandregulerende funktion for alle levende organismer, nemlig osmose. I et klassisk forsøg med osmose, kan man se at en agurkeskive bliver helt slatten hvis man hælder salt på. Det er fordi vandet trænger ud gennem agurkens cellemembraner. I dette forsøg kan man se, at almindelig luft kan fungere som en membran, der kan bære vand, men ikke salt.
7. klasse til 3. g