Gå til hovedindhold

Vild Mad på Grønnevang Skole - Jespervej

Det bliver ”helt vildt”, når elevernes viden om naturen, planter og fisk anvendes til at planlægge og lave et helt måltid ved bål. Det bliver ”helt vildt”, når vi fornyer elevernes interesse for natur og sætter det i samspil med andre fag. Tænk, hvis vi kunne tilegne os ny viden ved at befinde os i naturen!

Ifølge Naturvidenskaben ABC skal naturen ”observeres og måles men også opleves og nydes”. Derfor har vi på Grønnevang skole valgt at koble naturfagene på vores tre matrikler til fritidsaktiviteter som at gå en tur i skoven, madlavning og lystfiskeri. Eleverne lærer om organismerne og deres livscyklus i deres nærområde og designer løsninger og madretter baseret på deres tilegnede kendskab til planter, svampe og dyr i vores skov og sø.

Vi håber, at flere elever fremover vil vælge at opleve og nyde naturen, mens de bekræfter deres naturvidenskabelige kundskab. Jo tættere eleverne kommer på naturen, jo mere fylder den i deres sind.