Eltang Skole og Børnehave

Kort om os

39 stemmer
Kolding Kommune Grundskole 2024

Eltang Skole og Børnehave er en landsbyordning, hvor fællesskaber vægtes højt. Både børnehave, Skole og SFO samarbejder om børnenes trivsel og læring på tværs af professioner. I skole og børnehave er vi tilsammen 150 skønne børn der hver dag nyder goderne ved et mindre fællesskab. Vi vægter et tæt forældresamarbejde og gør hvad vi kan, for at være en aktiv medspiller i livet omkring skolen, derfor er hele byen selvfølgelig inviteret med til vores verdensmålsdag, som er en del af vores uge 39. Vi er UNESCO skole og arbejder derfor med en bæredygtig profil og sætter fokus på verdensmålene.

Vores festivals omdrejningspunkt

I uge 39 var naturvidenskabsfestivalen integreret i vores emneuge. Børnene i både skole og børnehave arbejdede
med mange aspekter af verdensmålene og bæredygtighed også i en fællesskabstanke. Der var bandt andet
fokus på biodiversitet og hvordan vi kan passe på naturen. Der var undersøgelser i naturen, kreativt arbejde
og bæredygtige løsninger. Vi ønskede os en uge med tid til fordybelse og undren.
Torsdag eftermiddag afholdte vi verdensmålsdag, hvor vi havde inviteret mange lokale aktører ind. Herunder både virksomheder og foreninger. Der var en stor plads med boder udenfor, hvor der blev formidlet i børnehøjde og hvor børnene også selv præsenterede deres arbejde fra emneugen. Det var en dag for børn i alle aldre og voksne med fokus på verdensmål, en mulighed for at lokalsamfundet kunne samles for at vidensdele og lade sig inspirere i fællesskabet. Vi ønsker at naturvidenskaben skal være med til at sætte rammen for vores fællesskab, hvor børnene igennem tværfaglighed, kan lære om de mange aspekter der ligger i læren om verdensmål og bæredygtighed. I den tværfaglige del har vi bl.a. haft fokus på faglig læsning og kompetencer ind i den kreative og problemløsende del samt fokus på verdens sprogdag. Verdensmålsdagen og vores emneuge var en god oplevelse for alle, hvor vi ud over de mange boder med lokale aktører og vores dygtige børn, også fik besøg af Heartbeat Group og Sebastian Klein.
Tak for den store opbakning fra alle omkring Eltang Skole og Børnehave.

Vores udbytte af festivalen

Der har i uge 39 været plads til at arbejde med et specifikt verdensmål og kunne fordybe sig omkring det faglige, samt være kreative og undersøgende. Børnene har haft en lærerig uge og en rigtig god verdensmålsdag med deres store arbejde i fokus. På trods af regn, bakkede lokalsamfundet op og deltog i en fantastisk dag. Vi fik sat fokus på vores arbejde med bæredygtighed og fællesskabet i og omkring Eltang Skole og børnehave. Lokalsamfundet både borgere, foreninger og firmaer bakkede op om børnenes dag. Tak for det!

Hvis vi vinder, skal præmien bruges på

Pengene skal bruges på at videreudvikle vores arbejde med bæredygtighed. Til materialer der kan understøtte dette arbejde bl.a. i vores kommende makerspace og i børnehaven.

Skip to content