EUC Nord, Hånbækvej
Kort om os
Vores skole åbner dørene for omverdenen og byder gerne grundskole elever indenfor, så de kan bruge vores udstyr og lokaler i deres naturvidenskabelige fag. Det giver grundskoleeleverne mulighed for at se hvordan, og i hvilke rammer, der kan læres endnu mere naturvidenskab, når de er færdige med grundskolen. Samtidig giver videndelingen mellem grundskolelærere og gymnasielærere nogle unikke muligheder for, at sikre gode overgange i de naturvidenskabelige fag fra grundskole til gymnasieskole.
Vores festivals omdrejningspunkt
Vi inviterede ca. 350 grundskole elever ind til HTXperimenter. HTXperimenter er en konkurrence hvor grundskoleelever kæmper mod hinanden i 12 naturvidenskabelige boder, der er opfundet og drevet af vores 2.g elever. I år var der blandt andet boder med blodtypebestemmelse, mordmysterier og alt muligt andet. Der var ca. 100 grundskoleelever af gangen i ca. 2,5 timer og vores 40 2.g elever stod for hele eventet.
Vores udbytte af festivalen
Vores 2.g elever blev meget klogere på, hvordan den viden de har, kan omsættes til sjove lege, der samtidig har et højt niveau af formidling omkring naturvidenskab. De fik øjnene op for, at deres HTX uddannelse ikke bare er en række tilfældige fag, men at fagene faktisk spiller rigtig godt sammen.
Grundskoleeleverne fik en dag hvor de både havde det sjovt, men også blev en hel del klogere.
Hvis vi vinder, skal præmien bruges på
Pengene skal bruges til udstyr til vores fysik- og bioteknologi fag.


