Højmarkskolen
Kort om os
Vi er et af Vejen kommunes specialcentre og er fra og med skoleåret 24/25 blevet pålagt at undervise i fuld fagrække, så det er et år, vi har Fysik/kemi, Biologi og Geografi i udskolingen – og selvfølgelig skulle vi deltage i Naturvidenskabsfestival 2024.
Eleverne på centeret er primært udfordret ift. autisme og ADHD – alle deltagende elever er placeret i udskolingen.
Vores festivals omdrejningspunkt
Eleverne har arbejdet med affaldshierakiet på 3 forskellige måder (3 forskellige klasser) – og vi fortsætter arbejdet i uge 40 og 41. Vi arbejder blandt andet med affaldssortering, kompostering, projekt “byg fremtidens bæredygtige by” og bakterie- og svampe forsøg.
Vores udbytte af festivalen
Eleverne giver udtryk for, at de har fået øget opmærksomheden på bæredygtighed, genbrug, affaldssortering, sundhed for mennesker og natur og Engineering arbejdsmetode.
Hvis vi vinder, skal præmien bruges på
Vi ønsker os rigtig meget et “mobil-lab” til vores specialcenter, da vi ellers i vores undervisning skal benytte almendelens faciliteter – og disse er både slidte, mangelfulde og overbookede.



