Hotherskolen

Kort om os

1 stemme
Stevns Kommune Grundskole 2024

Vi er en folkeskole med ca. 460 elever, der er kendetegnet ved en masse ambitiøse og hårdtarbejdende lærere og en stor gruppe elever, der gerne vil tage imod. Vores skole er også præget af de sociale udfordringer: der er for mange af vores elever, mange elever med læseudfordringer og masser af andre udfordringer. Vi forsøger at skabe det bedst mulige udviklingsmiljø for både vores elever og os, som lærere og har mange indsatser igang.
Vi arbejder bevidst med skolestyrker, barnets stemme og demokrati og medbestemmelse for eleverne.

Vores festivals omdrejningspunkt

Vores festival har taget udgangspunkt i 7. årgang, hvor der er “begået et mord” – og eleverne skal i fællesskab løse dette mord. Retsmedicineren har fundet rester af hindbær i vores hedengangne viceinspektør og en hindbærroulade er under mistanke, for at være der giften kommer fra. Eleverne skal finde DNA i hindbær ved hjælp af vores nye mikroskoper, finde de mistænkte vha. fingeraftryk, lave kromatologi på et trusselsbrev for at finde frem til morderen.
Både 5. og 6. årgang har startet naturfagsmaraton op, vi har gennemlæst alle opgaver og fundet inspiration til at løse dem.

Vores udbytte af festivalen

Vi fik mulighed for at afprøve dette undervisningsforløb, som vi gerne vil gøre til fast tradition. Vi har set mange, energiske og optagede elever, der er gået all ind på at løse opgaverne. Det har været særligt godt med mobilholderne til mikroskoperne, fordi de giver eleverne mulighed for sammen at tale om det, de ser – hvilket er meget svært når der kun kan stå en og kigge i mikroskopet.

Hvis vi vinder, skal præmien bruges på

Hvis vi vinder vil vi bruge pengene på kurser i forhold til co-teaching, da vi alle er meget motiverede, for at blive bedre til at udnytte vores to lærerlektioner med bedre brug af vores kompetencer og fuld inddragelse af os i undervisningen. Vi har gode muligheder for at styrke vores professionelle læringsfælleskab og dermed kvalificere vores undervisning.

Skip to content