BUSTER I NATUREN’s festivalplads ligger i fredet natur på Amager Fælled.
D. 23. – 24. september kan elever og lærere blive klogere på biodiversitet, dyreliv og natur gennem alle kroppens sanser. I kan fx tage på ture med dygtige naturvejledere, bygge fuglehuse og insekthoteller, lære at tale med krager og få fingrene i en masse viden og naturglæde før og efter I sætter jer til rette i biografmørket. Tilmelding til aktiviteterne er nødvendig og sker gennem dette link.
Indgangen til festivalpladsen er ved Artillerivej 167. I kan tage bus nr. 68 eller 77 til stoppestedet Rundholtsvej (Artillerivej). Eller I kan tage metroen til DR BYEN og gå ca. 1.5 km gennem Amager Fælled. Der er plads til at spise medbragte madpakker på festivalpladsen.