Hvert år samler Skoletjenesten undervisningstilbud fra en lang række eksterne læringsmiljøer. Undervisningstilbuddene er altid udviklet, så de passer til årets tema, og det sikres, at der er noget for alle klassetrin. Skolerne kan således, i uge 39 og 40, tage ud på øen og opleve naturvidenskaben i alle mulige rammer.
I juni måned sender vi et katalog ud til alle øens grundskoler, hvorefter forløbene kan bookes. Det er først til mølle, og udgifterne forbundet med undervisningen afholdes af Bornholms Regionskommune.